Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 
 ! 
 De seneste 11 indlæg, i omvendt kronologisk rækkefølge:

 Filtreret til 'OTØ' (11 indlæg)
Emne: Re: OTØ
Navn: Tid: 01.08.2025 19:19
Til dem som endnu ikke har konsulteret deres klubrepræsentanter ved klubledermødet i Østkredsen kan jeg fra sidelinjen fortælle, at baggrunden for beslutningen i FIF's bestyrelse ganske rigtigt har været - som flere gætter på - at reservere de gode nordsjællandske terræner til konkurrencer. Begrundelse er dog lidt dybere end det:

FIF ønsker nemlig også at få reserveret terræner til konkurrencer for at animere flere til at komme ud og løbe konkurrencer og samtidig skabe et større social fælleskab omkring vores sport ved stævnerne i stedet for en træningsform, hvor man som udøvere helt uden at skabe og bidrage til idrætten kan løbe for sig selv. Jo flere udøvere og klubber der vælger den strategi, jo færre deltagere i konkurrencer, derfor færre konkurrencer og til sidst færre udøvere. Det rammer ikke mindst ungdommen og ikke mindst de yngste klasser som i mindre grad tilgodeses af OTØ-konceptet og som har brug for fællesskabet ved konkurrencer for at styrke deres tilknytning til vores sport.

Af nogle er det opfattet som uretfærdigt, at FIF Hillerød kan disponere for hele Gribskov-komplekset og Store Dyrehave, men er vi tilbage til, at der der en trend med flere og flere nydere, og færre og færre ydere. I dag er det FIF Hillerøds medlemmer som vedligeholder og nytegner hele Gribskov og Store Dyrehave. Tidligere har flere klubber deltaget i opgaven, men der har ikke været interesse for at yde de mange timer og ressourcer der skal til. Gribskov og Store Dyrehave bliver løbende revideret og nytegnet hver 3-4 år.

I øvrigt bliver de bynære dele af Store Dyrehave og Gribskov fortsat brugt til OTØ og i alt har FIF stillet fire terræner og kort gratis til rådighed for OTØ uden begrænsninger: Præstevang (nordvestlig del af Store Dyrehave), Gadevang (sydvestlig del af Gribskov), Stenholt Vang (sydlig del af Gribskov) og endelig Freerslev Hegn.

Gribskov-kortene er altid åbne for, at andre klubber kan bruge kortene til konkurrencer - fx afholder Farum OK DM Ultralang i Gribskov Vest i 2027 på nytegnet kort. Samme år løbes der i øvrigt DM Nat i Harager Hegn på nytegnet kort med FIF som arrangør og juniortestløb og åbent løb i foråret i en endnu ikke fastlagt del af Gribskov med FIF som arrangør, og som flere har bemærket, så løbes der DM Lang og DM Stafet i Søskoven i 2026 på nytegnet kort (terrænet er spærret fra 1/7-2025 og til 13/9-2026).

I 2025 afholdt FIF 3-dages inkl. divisionsmatch i Gribskov Naturnationalpark og Gribskov Mårum, så der er masser af chancer for at komme i Gribskov for alle.
Emne: Re: OTØ
Navn: LangtidsterminslistenTid: 13.07.2025 09:44
FIF har søgt og fået godkendt DM Lang 13. september 2026. Set på Langtidsterminslisten.

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1LyHoX0G59DBK-30L8QOrX8SJSSfZQPRefUGX8alWlSU/edit?gid=1101348817#gid=1101348817
Emne: Re: OTØ
Navn: Fakta3Tid: 12.07.2025 23:30
Dm lang i 2024 var Vester Torup i Nordkredsen? Er det Østkredsen i 2026 også?
Emne: Re: OTØ
Navn: Fakta2Tid: 12.07.2025 09:54
En anden hurtig gennemgang viser 5 OTØ-baner i Gribskov og 2 i St. Dyrehave indenfor det sidste års tid. Desuden har skovene været brugt flere gange i FIF's egen 'Frit løb'-serie. Så måske fair nok hvis de får en pause.

Off-topic: Hvordan kan det være at vi har DM Lang i østkredsen 2 år i træk?
Emne: Re: OTØ
Navn: JtM (MP)Tid: 10.07.2025 21:08
Man kan blive lidt klogere på lidt af hvert her:

https://do-f.dk/klubvaerktojer/kredse/ostkredsen/ostkreds-nyheder-overblik-2/9367-klubledermode-1-2027
Emne: Re: OTØ
Navn: FaktatjekkerenTid: 10.07.2025 15:26
En hurtig gennemgang af terminslisten viser at der har været afholdt mindst 8 DM'er de sidste 10 år i Grib Skov. Desuden er der jo allerede næste år DM lang og stafet i Søskoven :)

Så har der jo selvfølgelig også været et par SM'er og FIFs årlige pinseløb ligger også oftest i Griv skov.
Emne: Re: OTØ
Navn: OTØ-fanTid: 09.07.2025 14:18
Det er selvfølgelig et argument, men er det ikke det, som skovlukninger af kommende DM-områder tager højde for? Og Grib Skov består jo reelt set af mange mindre områder, så at lukke hele skoven for OTØ, fordi der muligvis om mange år skal være et DM i et hjørne af den, virker lidt som at gemme til natten..
Emne: Re: OTØ
Navn: Et gratis budTid: 08.07.2025 14:55
Måske fordi de de bedste skove i Nordsjælland skal bruges til vigtigere løb end disse træninger? Kender ikke jeres brug af skove i Nordsjælland, men der er jo ofte dm og testløb i Grib skov. Så kun smart hvis klubberne der ejer kortene har det lange lys på og tænker på større løb fremtiden.
Emne: Re: OTØ
Navn: OTØ-fanTid: 08.07.2025 13:59
Jeg må blankt erkende, at jeg ikke ved, hvem min klubrepæsentant er. Men hvis der har været en åben drøftelse, så kan nogen måske fortælle, hvad argumenterne er for, at kortene bliver holdt så tæt til kroppen, at OTØ ikke har adgang til de bedste skove i nordsjælland?
Emne: Re: OTØ
Navn: cmsTid: 07.07.2025 12:19
OTØ fan>>
Du kan jo spørge din klubrepræsentant, som naturligvis var til stede på kredsledermødet, hvor det blev drøftet.
Emne: OTØ
Navn: OTØ fanTid: 06.07.2025 20:47
Jeg er stor fan af OTØ, som giver o-løbere i Østkredsen mulighed for at løbe meget fine kvalitetsbaner. Men de lægges mest i mindre skove og sjældent i Grib Skov eller St. Dyrehave. Jeg har hørt løse rygter om, at det er fordi, at dem der ejer kortfilerne dertil ikke vil lade OTØ bruge dem. Kan det virkelig passe og hvis ja, hvorfor? Vores sport er så lille, at det er ærgerligt, hvis snævre hensyn står i vejen for gode baner og udfordringer.

 Skriv et indlæg

 Vis alle (uden filter)