Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 

 Skriv et indlæg


 Felter mærket med * skal angives.

Emne: * 
Besked: * 

  vis indlæg formatteret   |  (brug [] i stedet for <> til at formattere med HTML)

Du svarer på:
Mistrivselssagen i dansk orienteringssport tager nu en ny drejning.

Mandag kunne Jyllands-Posten fortælle, at Dansk Orienterings-Forbund (DOF) og den fyrede sportschef, Lars Lindstrøm, havde indgået et forlig og dermed afvist alle de anklager om grænseoverskridende opførsel, som en gruppe eliteløbere havde fremsat mod Lars Lindstrøm, og som havde ført til en øjeblikkelig afskedigelse af ham i december 2019.

I den officielle pressemeddelelse blev fredsslutningen beskrevet som »et for begge parter tilfredsstillende forlig«, men Jyllands-Posten kan nu afsløre, at formand Walther Rahbek undsagde aftalen i en besked til de involverede løbere mandag aften.

»Du skal vide, at jeg og hele DOF (og hele eliteidrætsverdenen) er jer dybt taknemmelige for det mod, I har udvist i denne sag. Og fordi I turde træde frem med jeres holdning. Det har ikke været forgæves. Lars er heller ikke ansat i DOF længere,« skrev Walther Rahbek blandt andet.

Hvorfor tog du den kontakt til løberne?

»Det er overhovedet ingen hemmelighed, at 12 løbere via en whistleblower henvendte sig til mig i december. De kom med så mange eksempler på overtrædelser af etisk kodeks og af de almindelige spilleregler for en leder, og de havde alle udsigt til at skulle vidne i en retssag. De løbere skal da ikke læse om den nye udvikling i pressen uden at have fået en melding fra mig om, at der er indgået forlig, og at de alligevel ikke skal i retten. Det fortjener de at få ordentlig besked om, for hele sagen har ligget som en tung dyne over dem.

På løbernes vegne er jeg rigtigt glad for, at de slipper for at blive hevet i retten og blive konfronteret med en person, som de mener har opført sig så forkert,« siger Walther Rahbek til Jyllands-Posten.

Hvordan skal man tolke dine formuleringer?

»Der er to forhold. Det ene er, at jeg udtaler mig på den danske idrætsverdens vegne. Ikke nødvendigvis på DOF’s vegne, men på vegne af Team Danmark, DIF (Danmarks Idræts-Forbund, red.) og alle dem, der netop nu arbejder for at sikre, at løberne kan stå frit frem, hvis de oplever noget, der ikke er i orden. Der er meget fokus på whistleblowerordninger og på at skabe gennemsigtighed, og jeg roser løberne for at turde stå frem.

Det andet er, at Lars ikke længere er ansat i DOF. Det er min personlige kommentar til løberne, og den står ikke for DOF’s regning.«

Støtter du dermed ikke forliget?

»Nej, jeg står på løbernes side. Jeg stoler på de udsagn, som de kom med. Jeg tror på løberne og er 100 pct. overbevist om, at løberne har talt sandt. Derfor støtter jeg heller ikke forliget, men det er ligegyldigt, for et stort flertal i hovedbestyrelsen ønskede denne sag lukket nu.«

Som formand for Dansk Orienterings-Forbund kørte Walther Rahbek sagen mod Lars Lindstrøm og holder ved, at en afskedigelse var eneste mulighed. Foto: Dansk Orienterings-Forbund

Du kørte sagen mod Lars Lindstrøm. Skulle du have gjort noget anderledes for ikke at være endt her?

»Ja, helt bestemt. Jeg bakker op om beklagelserne, som DOF udtrykker i forhold til de personalemæssige procedurer i forbindelse med fyringen. Det kunne have været bedre, men vi handlede i en akut situation og kunne ikke indhente råd fra ret mange. Ingen i hovedbestyrelsen er garvede personaleledere og har ikke været i sådan en situation før, så vi begik fejl. Det beklager vi, og det har vi også betalt Lars Lindstrøm en kompensation for.«

Så efter din opfattelse ville I være endt med en fyring, selv om I havde taget en dyb indånding og havde konfronteret Lars Lindstrøm med anklagerne?

»Set i bakspejlet skulle vi selvfølgelig have gjort det, men vi var efter min mening endt med samme resultat. Lars har været en fremragende leder for DOF. Han har skabt fremragende resultater, som vi aldrig har oplevet før, men det grundlæggende forhold omkring løbernes udsagn er stadig korrekt. Måske vil nogle sige, at vi har været inkompetente ledere, og det har vi måske nok, men vi er alle sammen amatører. Ingen af os får løn, ingen af os er ansatte, så vi er glade amatører som alle hovedbestyrelser i alle andre specialforbund, og sådan en sag kunne derfor også opstå i alle specialforbund.«

Ser du på den baggrund dig selv fortsætte som formand?

»Ja, så længe de vil have mig. Jeg har allerede sagt, at jeg stopper til marts, og hvis de har brug for at sparke mig ud tidligere, er de velkomne til at gøre det. Jeg har brugt seks-syv år af mit liv på at være formand uden at få en krone for det, og så snart en værdig kandidat er klar til at overtage, står jeg klar med nøglerne i indgangsdøren.«

Allerede nu er opgaven med at komme med officielle udtalelser om sagen på DOF’s vegne overgået til næstformand Torben Seir, der har følgende kommentar til nyheden om Walther Rahbeks kontakt til løberne:

»At indgå forliget var en beslutning truffet af hovedbestyrelsen. Derudover har jeg ikke mere at sige.«

Også Lars Lindstrøm fatter sig i korthed:

»Jeg har ingen kommentarer til Walther Rahbeks holdninger. De må stå for hans egen regning. Jeg forholder mig til det indgåede forlig og er glad for, at DOF’s hovedbestyrelse har lyttet til alle parter og derefter er nået til sin konklusion. Jeg ønsker kun løberne og DOF det bedste.«

Dit navn/alias: * 
Din e-mailadresse:  

Bemærk venligst, at alle indlæg logges, hvilket vil sige at webmaster ved hvem du er, selvom du vælger at optræde anonymt.

For at beskytte mod misbrug af denne side til f.eks SPAM er det nødvendigt at indtaste følgende kodeord præcist nedenfor: hekerudpl

Brug o-snakken med omtanke! Du opfordres selvfølgelig til at stå ved din mening ved at bruge dit rigtige navn når du skriver indlæg, men det er også tilladt at ytre sig uden at andre ved hvem man er. Her gælder de nomale regler for pli, for eksempel ingen ubegrundede personangreb. Indlæg skrevet i reklameøjemed toleres heller ikke. Læs i øvrigt vore Policy.