Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 
 ! 
 De seneste 14 indlæg, i omvendt kronologisk rækkefølge:

 Filtreret til 'Jeg kan ikke få' (14 indlæg)
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: JKUTid: 01.10.2006 22:51
'En som ved...'> Arrangørernes hjemmesides oplysninger er også sprogafhængige: Bulletin 2 på dansk: Sprint vindertid 12-15 minutter i alle klasser. Bulletin 2 på engelsk: Sprint vindertid 13 minutter i alle klasser. Nå, nok om NOC...
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: JKUTid: 01.10.2006 22:36
aj> Jeg kan godt følge dig, men jeg tror også at der er mange forskellige syn på dette. Personligt ville jeg foretrække at følge præcist i stjernernes fodspor: Starte fra samme rampe (hvis der er en sådan), stemple de samme poster osv. og løbe i det samme mål. Tracking/forhåndskendskab ville bare øge udfordringen: Jeg ville kigge efter alternative vejvalg, hvor jeg -relativt- kunne slå de bedste, eller måske udvælge mig et enkelt træk, der blev løbet med fuld moffe for at se om jeg kunne følge med bare på dette stræk (hvor naivt, iøvrigt). Med fri tilmelding på mesterskabsbanerne ville jeg måske vælge at måle mig med damejuniorerne for at forøge mine chancer bare en lille smule. Men som nævnt er det bare hvad jeg personligt ville foretrække. Du er jo banelæggeren (har jeg nu set) og har derfor formentlig gjort dig mange tanker om dette samme med resten af arrangørgruppen, mens jeg ikke engang løber O-løb (mere), og egentlig bare fordriver tiden med O-snak efter en uge i sengen med Influenza (som -må jeg kraftigt understrege- IKKE er et pigenavn, men et sygdomsditto!).
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: JKUTid: 01.10.2006 22:16
En som ved...> Arrangørerne ('s hjemmeside) er ikke helt enig vedr. vindertider for mellem og sprint... Hvis banelængderne var lagt efter vindertiderne i "Regulations..." (hvad jeg ikke tror at de er), så synes jeg stadig at 5,4 km på 27 minutter (5.0 min/km) er ret vildt i Paradisbakkerne. Desuden ville DJ skulle løbe 0,6 min/km hurtigere end damerne! (den friske ungdom...). Jeg tror stadig på at ét eller anden ikke er helt på plads endnu, men den skal 'Tordenskjold og de rutinerede soldater' nok klare!
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: ajTid: 01.10.2006 22:06
JKU> Ville det også gælde hvis publikum havde mulighed for at kende alle optimale vejvalg på ruten f.eks. ved live tracking ? Jo der vil selvfølgelig blive en hel del sammenfald med sprintbanerne. Jeg kunne ikke forestille mig at lave et løb for publikum hvor de ikke kunne prøve deres evner af på de bedste elementer af sprinten. Men måske netop ved at levere strækkene i en anden orden kunne de blive mere spændende, fordi man så ikke bare kan affotografere ruten.
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: En som ved...Tid: 01.10.2006 21:46
JKU>Ifl. "Regulations for the Nordic Orienteering Champinship" gælder følgende vindertider: W21-long 65 min. W21-middle 27 min. W21-relay 3x40 min. M21-long 85 min. M21-middle 27 min. M21-relay 3x45 min. W20-long 50 min. W20-middle 22 min. W20-relay 3x33 min. M20-long 65 min. M20-middle 22 min. M20-relay 3x40 min. Sprint 12 min. for all
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: JKUTid: 01.10.2006 21:33
Noget NOC så andet: Jeg vil blive vildt imponeret af nutidens O-løbere, hvis vindertiderne til specielt NOC-mellem i Paradisbakkerne holder: F.eks. skal herrerne løbe 2 min/km hurtigere, og damejuniorerne 1 min/km hurtigere end hvad Carsten Jørgensen og Chris Terkelsen præsterede til DM-klassisk i 2001. Godt nok er både banelængder, årstid og (forhåbentlig!!!) vejret anderledes end dengang, men alligevel? Herrernes 5,4 km på 25 minutter er immervæk 4,63 min/km i ét af de tungeste terræner på Bornholm... Også til stafetten i Rø Plantage kræves der vist både turbo og efterbrænder for at overholde vindertiderne. Herrerne skal løbe med 4,74 min/km, hvilket dog er mindre urealistisk end tiderne i Paradisbakkerne. Til gengæld skal det præsteres af tre løbere på samme hold for at overholde holdets vindertid på 135 minutter samlet. Nå, der er jo foreløbige længder, og der er rutinerede folk på banelægningsopgaverne, så der kan jo ske justeringer?
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: JKUTid: 01.10.2006 20:53
aj> Du har nok ret i at nogle vil prioritere den orienteringsmæssige oplevelse højere end at løb mesterskabsbanerne, mens jeg har ret i at andre prioriterer modsat. Personligt ville jeg have det sådan, at hvis jeg havde fulgt NOC-sprint fra 16.00-18.30, derefter klædt om mens der var NOC-indvigelse, for så at klappe af cb og de andre medaljetagere til præmieoverrækkelsen, SÅ havde man ikke behøvet at lave en længere bane til mig for at udfylde de sidste 90 lyse minutter før solen gik ned. Et par andre argumenter: - Forventeligt repræsenterer NOC-banerne det ypperste, der kan laves i det aktuelle terræn, hvorfor den orienteringsmæssige oplevelse næppe bliver større, men bare længere, af at lave andre baner. - Hvis det er Tordenskjolds soldater, der er igang igen, hvorfor så bruge ressourcer på at lave 8 helt nye baner i stedet for at genbruge de fire mesterskabsbaner og evt. supplere dem med de tre lettere baner (beg/let/MS).
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: en der ved noget (aj)Tid: 01.10.2006 17:39
JKU> Ideen med publikumsløbene er jo at trække publikum til stævnet. Så jo, hvis det lokker at løbe de samme stræk, så kan man da det. Men publikum vil jo i et vist omfang få et forhåndskendskab, så det er måske knapt så interessant. Derfor ideen om at øge den orienteringsmæssige oplevelse. Det som arrangørerne inkl. mig selv er interesserede i, er at få positive tilkendegivelser om deltagelse så hurtigt så muligt. Jo mere kan vi gøre ud af stævnet. Jeg føler selv der er lidt stævnetræthed i DK ovenpå EM og især VM. Det er forståeligt, det er trods alt meget Tordenskjolds soldater der laver de store stævner. Og det kræver jo også noget af en klub i Jylland at arrangere en tur helt over til Bornholm. Jeg synes bestemt også det er fint at løberne forbereder sig ved at studere alt, hvad de kan af materiale, det gør det faktisk kun sjovere at være banelægger.
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: JKUTid: 01.10.2006 15:54
en der ved noget> Nej, det ved jeg. Bemærkningen er nævnt for at gøre opmærksom på de muligheder, der er for -lovligt- at forberede sig til løbet, og skulle min formulering antyde andet, var ikke min hensigt. Modsat med de resterende løbsterræner: Her mener jeg, at det kan give problemer med landsholdets træningssamling samt det nævnte åbne løb i løbsterrænet. Jeg tror på at det hjælper at forberede sig, hvadenten det sker v.hj.a. nyere luftfotos eller ældre kort, og jeg kan også godt lide tanken om at den, der griber en opgave seriøst an, får en fordel ved det, f.eks. ved at være forberedt på hvormeget poster skal placeres anderledes før at andre vejvalg bliver relevante. Kommer man ikke til at kunne løbe selve NOC-banerne i Gudhjem, så man kan måle sig med verdenseliten?
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: en der ved nogetTid: 01.10.2006 15:22
JKU> Der er ikke noget snyd i at lave et kort over et sprintområde fra nettet, det blev gjort allerede til VM i Rappersville. Man kan også gå ind på byens hjemmeside og se en masse billeder af byen. Det er heller ikke snyd, men kan højst øge appetitten. Men lad os se om det hjælper. Der skal ikke flyttes en post mange meter før det pludselig er et andet vejvalg der er optimalt. Desuden, hvis nogle skulle have lyst, bliver der lavet en udviddet bane til publikum efter løbet, så alle hjørner af dette pragtfulde terræn bliver præsenteret.
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: JKUTid: 01.10.2006 12:38
cb: Det har du selvfølgelig ret i ;-) Iøvrigt kan du med dit speciale se frem til NOCs bedste løb/distance: Gudhjem er jo jomfrueligt O-terræn med mange små stræder og passager, klippekyst partier og lidt regulær skov: Der er virkelig mulighed for at lave en sprintbane med udfordringer! Til gengæld er der også -for alle- mulighed for at lære området godt at kende via www.brk.dk (Bornholms kommunes hjemmeside). Vælg 'Geografiske kort' nederst i højre hjørne' og vælg derefter den øverste af kortmulighederne og udforsk mulighederne. Tidligere har jeg været inde på Almindingen og Paradisbakkernes værdi som 'ukendt terræn'. Den sidste af NOC-skovene, Rø Plantage, kan opleves til Höst Open om fire uger, et løb med 5-600 deltagere der afvikles i NOC-stafetterrænet bare ca. et halvt år inden NOC...
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: cbTid: 01.10.2006 12:03
JKU> De folk som var i gruppen sidste år er jo ikke de samme som er der næste år :) Så det er ik noget problem.
Emne: Re: Jeg kan ikke få
Navn: JKUTid: 01.10.2006 00:18
Hmm... ...hvis de forhåndkendskabsregler (formelle som uformelle), der holdt Chris T væk fra WOC-stafetten, også er gældende for NOC, kan det være at den danske elite alligevel kommer til SM i stedet for NOC: Landholdsgrupperne havde træningssamling på Bornholm i februar 2005, hvor de bl.a. løb i Almindingen (NOC-lang 2007) og i Paradisbakkerne (NOC-mellem 2007), hvorfor deltagerne i træningssamlingen logisk set ikke bør være startberettigede til NOC. Det kan så også undre at man til et så højt prioriteret stævne ikke bruger Hammeren/Slotslyngen, der er et formidabelt interessant O-terræn, tilmed jomfrueligt statsskov (b-skov). NOC burde være anledningen til at få det åbnet.
Emne: Jeg kan ikke få
Navn: NOC af det herTid: 30.09.2006 18:40
Se så lige at få tilmeldt jer og taget fri så I kan komme ud og løbe her: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=29-09-2006&cID=1&vId=310295. -og lad os så lige få flyttet SM til april.

 Skriv et indlæg

 Vis alle (uden filter)