Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 
 ! 
 De seneste 13 indlæg, i omvendt kronologisk rækkefølge:

 Filtreret til 'Elite - udvikling - og penge' (13 indlæg)
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: SøesTid: 31.10.2006 08:30
Kære Grethe. Jeg tvivler stærkt på at eliteløbere (evt andre med orienteringsevner;)) kommer hurtigere frem med en gps end med kort og kompas! Du må huske på at vejvalg spiller en væsentlig rolle mht at tage sig hurtigt frem i terrænet og en gps og et punkt på kortet vil vel give en lige linie man skal følge og ikke en snørklet vej i det hurtigste trassé! Med den tanke der skal du nok lave sporten helt om!Eller lave en ny diciplin... Noget lignende findes allerede, det hedder radioorientering, så vidt jeg har forstået konceptet, hvor det gælder om at pejle sig ind på posterne vha radiosignaler.
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: GretheTid: 31.10.2006 07:21
Henrik Steen Andersen: "I et forbund som vores, hvor alderssammensætningen og frafaldet i ungdomsårene gør, at det kun er et spørgsmål om tid før sidste mand lukker og slukker, (hvis vi ikke gør mange tiltag i den modsatte retning), så er det et meget dårligt signal at sende at spare på midler til gruppen 15-25 år." Problemet er - set fra min side - at orienteringssporten dags dato er en historisk sport. Skal man virkelig orientere (vandreture, militæret osv.), så er en gps involveret. Og det ved ungdommen. Fra fx bilnavigation. Fra spejderbevægelser. Fra besøg på Naturskoler. Fra undervisningen i Folkeskolen. Osv. Skal sporten overleve, så må den videreudvikles, dvs. der skal bringes gps'er ind i sporten. Jeg har tidligere bl.a. skrevet følgende til DOF desangående, bl.a. ud fra, at vi traditionelt får nyt blod fra spejderbevægelserne og militæret: "Vi rekrutterer en del nye orienteringsløbere - altså nyt blod - gennem spejderbevægelserne, men mange spejdere render allerede rundt med GPS'ere, så mht. orientering, så vil det være et teknisk tilbageskridt at skulle nøjes med kun kort og kompas. Det samme gælder militæret. Vore "drenge" i fx Afghanistan og Bagdad render rundt i deres fritid og geocacher med GPS." Jeg er ikke uenig i, at kort og kompas er det basale (har løbet o-løb i en menneskealder), men gps'en er overbygningen. Dén kan vi ikke blive ved med at ignorere, hvis vi vil overleve som sport.
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: Løve sjæfenTid: 30.10.2006 23:02
altså: "indtryk" og ikke indtyk. Sorry THN, hvis jeg fik åbnet for mobning....der Løvehilsen Per
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: Løve sjæfenTid: 30.10.2006 23:00
cms >> nu var det faktisk mig der startede med at gigant prale om verdensmestre. Måske skulle jeg vedhæfte et billede, så du kunne se mit glimt i øjet. Jeg er ikke o-løber, men kender lidt af miljøet gennem bl.a CJ, TJ, THN, MHS, JKM, JtM og LVJ. Det er mænd som har givet mig det indtryk, at o-løbere har format og humor. Vil du ikke nok lade mig beholde det indtyk, please :-)
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: lvjTid: 30.10.2006 16:09
Mange gode indlæg!! Jeg håber at I alle (også de anonyme der er enige i dette) gør jeres bedste for påvirke jeres klubber så vi også kan sikre udviklingen fremover
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: Tid: 29.10.2006 20:06
I et forbund som vores, hvor alderssammensætningen og frafaldet i ungdomsårene gør, at det kun er et spørgsmål om tid før sidste mand lukker og slukker, (hvis vi ikke gør mange tiltag i den modsatte retning), så er det et meget dårligt signal at sende at spare på midler til gruppen 15-25 år. Et budget skulle gerne være andet end en op- eller nedskrivning af sidste års tal. Et budget skulle gerne vise, hvilke dele af vores virksomhed, der har den største prioritet og bevågenhed. Hvis der spares på TKC-midler, bør de sparede TKC-midler i hvert fald gå til andet arbejde for 15-25-årige. Men generelt mener jeg, at området skulle have flere penge - måske ikke som elitepenge, men som "breddeungdomspenge" - ansæt en række unge ungdoms- og udviklingskonsulenter til at fastholde de unge. Henrik Steen Andersen Styregruppeformand TKC Syd PS: MKI: Der findes ikke katastrofer i o-sporten - det gør der i Dafur og i jordskælvsområder i Pakistan.
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: Tid: 29.10.2006 19:56
Og så i øvrigt TILLYKKE til holdet fra Spring Cup OK 1 (Signe Klinting, Søren S. Sørensen, Marius Thrane Ødum og Rasmus Thrane Hansen) der i weekenden er blevet nr. 1 i H -16 ved Smålandskavlen. Flot løbet!
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: Tid: 29.10.2006 19:51
Lindstrøm >> En rigtig god pointe. Må jeg i al beskedenhed henvise til mit eget indlæg af 26. august 2006 i Forumet under Orienteringens fremtid, der støtter synspunktet om, at de store klubber nok skal klare sig, men at det nemt kan blive et problem for de små.
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: LindstrømTid: 29.10.2006 17:13
Det er vel ikke eliteklubberne der får det største problem hvis TKC'erne mister tilskudet, men derimod de mindre klubber. Det er her at resourcerne til ungdoms/juniortræning er færrest. Skulle et TKC beklageligvis nedlægges pga. manglende tilskud, så vil de eliteklubberne(de store klubber) nok finde en løsning selv. Der findes jo allerede i dag organiseret ungdoms-/juniortræning i stort set alle store klubber. Det modsatte gør sig ikke gældende i de fleste mindre klubber, og man kan vel ikke fortænke en ung lovende løber i at søge mod de miljøer hvor træningstilbudet er. Dette kan være en konsekvens af et manglende TKC-tilbud. Kort sagt, en manglende investering i talentudvikling/TKC er et langt større problem for de små klubber, end de større. Er det stadig retfærdigt at de store klubber skal betale hele gildet?
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: mkiTid: 29.10.2006 16:52
cms: det gør de også - altså betaler en stor del af gildet!
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: cmsTid: 29.10.2006 15:49
Når en vis person her i O-snakken storpraler med hvor mange verdensmestre, der er i vedkommendes klub, kan vel ikke undre at en eller anden får den tanke, at "elite"-klubberne selv burde betale gildet !
Emne: Re: Elite - udvikling - og penge
Navn: MKITid: 29.10.2006 12:52
Som TKC træner ser jeg det som en katastrofe hvis tilskuddet ændres - for hvad får klubberne for et relativt lille beløb: (dette er i det optimale TKC) - kvalificeret træning 20-30 gange om året til ungdommen - kvalifiveret undervisning i træningsplanlægning, fysisk og mental træning - konkurrenceoplæg - talentudvikling - en kvalificeret træner "spotter" talenterne OG giver et godt tilbud om træning til "dem der ikke umuddelbart er/kommer / bliver / vil i eliten" Det vil være fatalt hvis man nedlagde disse miljøer - styrk dem istedet, og hjælp klubberne til at stimulere de unge - dette såvel så vi får et socialt godt fungerende miljø - gode træninger - mange medaljer - flere "ungdoms-mappers" - flere banelægger-unge etc etc...
Emne: Elite - udvikling - og penge
Navn: lvjTid: 28.10.2006 18:07
Hvor mange af O-snak's ærede læsere er klar over at der tilsyneladende fra flere sider (især Sydkredsen?) arbejdes på at nedskære elitens budget kraftigt. Der snakkes bl.a. om at eliteudvalget kan blive nødt til at skære i tilskud til TKC'erne og at der bliver væsentligt øget brugerbetaling til landskampe mv. Dette er ensbetydende med en kraftig øget skat på de klubber, der udvikler de nye talenter/eliteløbere. Kan I se den nye kampagne til klubberne - udvikl et talent og betal 5-10.000 ekstra til DOF om året. Der er en udvikling som vil gøre det svært for selv de mest ivrige klubber. 10.000 kr ekstra i udgift koster skønsmæssigt 200 timers frivilligt arbejde - tid som går fra klubbens muligheder for at give gode tilbud til sine medlemmer. Det er en udvikling som vil lamme både junior- og senior-elitearbejde. Hvis I ikke ønsker at orienteringsløbssporten skal ende som en motions/oldboyssport så vil jeg kraftigt opfordre jer alle til at argumentere i jeres klubber og kredse mod denne udvikling - NU. Eliten skal ikke have vilkårligt mange penge MEN et godt udviklings- og elitearbejde er et absolut must for vores sport

 Skriv et indlæg

 Vis alle (uden filter)