Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 
 ! 
 De seneste 1 indlæg, i omvendt kronologisk rækkefølge:

 Filtreret til 'WCQE i Valborup - kort reportage...' (1 indlæg)
Emne: WCQE i Valborup - kort reportage...
Navn: Tid: 06.02.2010 19:22
Dagens skiorientering i Valborup var en stor succes. Næsten 60 løbere stillede til start på skistadion. Løberne var en blanding af O-løbere, MTB-O-løbere, Vasaløbsentusiaster og almindelige skigængere.

Løbet var et pointløb med 12 poster: 6 poster på den preparerede løjpe, 3 poster der krævede svinkeærinder og 3 poster decideret i terrænnet. Specielt de sidste 3 var en udfordring.

På en juni dag ville de have karakter af lette poster, men på en februar dag i 30-50 cm sne, med ski på benene er det sin sag at forcere en lille bakke med grendiger eller lidt bøgepur.

Makstiden var 45 minutter og hver minuts overskridelse kostede 10 minuspoint. Flere løbere med mange postpoints lærte på den hårde måde hvorfor man altid skal komme til tiden og måtte af den grund forlade det midtsjællandske højfjeld med en klækkelig byrde af minuspoints. Men i sandhedens time var de bedste som så ofte før bedst!

Den samlede vinder - med flest points - blev Per Jessen, OK Roskilde

Om det er hans forkærlighed for de arktiske egne eller det faktum at han er barnefødt i skoven der var udslagsgivende, skal jeg lade være usagt. Men faktum er, at han dermed er modtager af et Wild Card til World Ski-O-Winterweek i Miercurea Ciuc, Transsylvanien. Læs mere på: http://www.skio.ro/index1.htm

Per kan dermed blive den første danske deltager i VM i skiorientering. Hvis han kan finde en billig billet til Bucharest og ikke liiige har planlagt noget andet i næste uge...

Dagens kort var også O-historisk - Det første danske kort tegnet efter kortnormen for ski-O, skitsemæssigt rekognosceret, tegnet, kontrolleret og godkendt af Flemming Hjorth-Jensen, Hvalsø OK, DOF\'s repræsentant i IOF\'s kortudvalg...

Læs mere på: www.okr.dk

 Skriv et indlæg

 Vis alle (uden filter)