Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 
 ! >
 De seneste 20 indlæg, i omvendt kronologisk rækkefølge:

 Filtreret til 'Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk' (28 indlæg)
Emne: Re: Diskussion om elite, trænings principper, frivilligt arbejde mv
Navn: Tid: 16.01.2013 20:37
Uden frivilligt arbejde havde vi ikke mange spændende oplevelser i vor sport - STOR TAK til alle der gør en indsats, det er super... Husk blot at alle der laver et stykke arbejde gør det "frivilligt" og derfor også må synes at de får noget ud af det. Heldigvis er det også sjovt at lave baner, arrangementer og tegne kort. Der hvor den er gal, er efter min mening, med markedsføringen af vor sport. Seneste eksempel er de netop afviklede afdelinger af World Cup. Arrangørerne lavede sikkert gode baner, men hvordan var formidlingen - et fast web-cam der viser målstegen (lignede et træningsløb...) og lidt resultater. Jeg fatter ikke at IOF giver sådanne arrangører en World Cup det er bare ikke OK. Glæder mig til dækning fra Finland til sommer - de er skappe og der kan vi lære noget, hvis vi vil udvikle vor sport! Hvis nogen har lyst til at hjælpe med Facebook så send mig en mail.
Emne: et indlæg i debatten om frivilligt arbejde
Navn: et andet blikTid: 16.01.2013 08:23
....al respekt til de frivillige ALLE steder - også i o-sporten! MEN...man må ikke være blind for at frivilligt arbejde OGSÅ for nogle handler om at selv-realisering! - Det er selvfølgelig en hård påstand, men fra den pind hvor jeg sidder og pudser mine fjer, kan jeg se, at NOGLE frivillige timer i (i hvert fald de storkøbenhavnske) orienteringsklubber kunne "rationaliseres" væk:
2 klubber tegner hvert sit kort over samme skov
hver klub sin klubtræning med få deltagere frem for fælles træning med mange løbere
alt for luksuriøse træninger (kiosk og on-time resultatformidling (casio sælger stadig pålidelige ure :-))

....blot for at nævne noget! ...Sorry - Less is more.. måske ville flere o-løbere være lykkeligere, hvis de løb noget mere og arrangerede noget mindre....

Emne: Re: Diskussion om elite, trænings principper, frivilligt arbejde mv
Navn: o fan nr 1Tid: 15.01.2013 23:45
Jeg synes som sådan ikke at det er programmet (disciplinerne) der er forkert. Mikro O var sgu noget lort og det samme er de her samlet start uden gaflinger. Det er vist gang på gang, at med den rette produktion og dækning kan de klassiske skov distancer gøres spændende. Hvis man valgte at indføre mere sprint eller andet cirkus orientering, så tror jeg ikke det ville gavne sporten ud mod det brede publikum, hvis ikke kanalerne for at informere er tilgængelige. Herligt for os der ved at WC foregår og måske kommenterer det på osnak, men det er jo kun insidere der ser det. Hvis man nu vågnede op og lærte lidt af nutiden (og Ole Lind) kunne man nå ud til mange flere, samt folk der ikke beskæftiger sig med orientering i hverdagen. Vennerne til dem der har kommenteret eller liked billederne/præstationerne fra WC på Oles facebook side ser det og derigennem lærer/gør sig bekendt med orientering...

DOF og orientering er på mange måder gammeldags og det store arbejde frivillige skribenterne gør ryger ikke ud til omverdenen... Havde man kunnet dele deres artikler i de sociale medier eller på en eller anden måde få lov til at kommentere vil i nok også få flere roser... Der er over 2,8 mil danskere på facebook. Jeg siger ikke man kan nå dem alle, men man kan satme nå flere end igennem kedlige do-f.dk...

Jeg tror der sider nogle gamle mænd i IOF (måske også DOF) og tror at hvis man bare laver om og tilpasser discipliner til det der er populært lige nu, så kommer snakken og medlemmerne af sig selv. Forkert! Det handler om kommunikation og der er IOF (og DOF) lysår efter udviklingen...
Emne: Re: Diskussion om elite, trænings principper, frivilligt arbejde mv
Navn: JKITid: 15.01.2013 22:46
Problemet er måske, at o-sporten ikke bevæger sig nok?
Var man fortsat med at udvikle det der micro-macro, der var fremme engang, så havde Jerker måske stået ude i skoven endnu, i stedet for at vinde?

Er DOF gammeldags? Prøv at finde DOF på Facebook? Interessant side eller?

For et par måneder siden havde den lokale efterskole en idrætsdag med o-løb på programmet. De fleste af eleverne havde aldrig hørt om orienteringsløb, men da jeg fortalte om kort og kompas, vidste de hvad det var: "Nåe, adventure! Det kunne du jo bare have sagt". Lidt tankevækkende.

At nogen så prøver at bevæge o-løb mere i en retning, der kan forstås af almindelige mennesker er vel ikke så ringe endda? Jeg tror det fænger mere at se verdenseliten i gågaden i samlet flok, end at høre at en dansk verdensstjerne ikke må deltage i VM i Danmark (Chris T/stafetten), fordi han 8 år forinden havde tegnet kort i en lille del af skoven, som i øvrigt ligger langt væk fra alt...

Jeg synes at o-løb er en fin sport, men den er altså noget gammeldags.

Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: Old SchoolTid: 15.01.2013 17:42
Jeg hverken vil eller tør.
Vil ikke, fordi en saglig diskussion forudsætter at begge parter besidder den fornødne eliteorienteringsfaglige kompetence og ikke bare rabler floskler af sig såsom "yderst optimal planlægning", "målrettet optimal træningsindsats" og jævnligt indfletter henvisning til Team Danmark for at stive sig af.
Tør ikke, fordi jeg på nærmeste hold har oplevet hvilke konsekvenser det har for de løbere som ikke følger parolen.
Emne: Diskussion om elite, trænings principper, frivilligt arbejde mv
Navn: lvjTid: 15.01.2013 11:21
Efter at have læst indlæggene om Marius's præstation, diskussion om frivilligt arbejde osv. må jeg sige der er intet nyt under solen.

Jeg har meget stor respekt for de resultater der opnås af de unge løbere, derfor sposorerer jeg også et par af dem. Jeg tror at alle er enige om dette.

Men nu som tidligere så mangler der et reelt diskussionforum, hvor de mange seriøse der bruger tid på elitearbejde af forskellig slags kan diskutere med bl.a landstrænere hvordan, hvorfor osv. Dette skaber en masse myter og ødelægger motivationen hos mange, både ledere og løbere.

Jeg er personligt skuffet over den vej international orientering bevæger sig væk fra reel orientering og over til show. Det synspunkt deles tilsyneladende af langt den overvejende del af topløberne. Jagtstart uden gaflinger har ikke meget med orienteringsløb at gøre, ej heller mix-stafet.

Jeg er bl.a. derfor uenig med Morten I at niveauet er højere i dag. Der er flere nationer, men ikke flere topløbere. Min påstand er at det er væsentlig nemmere at få en topplacering til WOC, W-cup mv i dag end for 10-15 år siden, også fordi der er langt flere medaljesæt.

Men som sagt - jeg synes stadig at resultaterne er meget flotte
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: o fan nr 1Tid: 15.01.2013 11:13
at det IKKE opfordrer til tovejs kommunikation...
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: o fan nr 1Tid: 15.01.2013 11:06
Problemet er jo på ingen måde løberne, de gør det jo helt fint og har altid gjort en stor indsats. De der gør et frivilligt arbejde som skribenter for DOF synes jeg også fortjener stor ros. Jeg tror problemet ligger i metoden og teknologien bag informationen. Her tænker jeg lidt i samme stil som Thor. Hvis man følger udviklingen i dagens samfund, hvor de sociale medier og det at kommentere (like) fylder mere og mere, så er det vel en tankevækkende gammel stil DOF benytter sig af. Selv i tv-avisen bruger de kommentarer og likes til at vurdere debatter/nyheder. Kommunikations kanalerne fra DOF (og for den sags skyld orienterning.dk) er simpelhen så gamle og uinspirerende at det opfordre til tovejs kommunikation... I gamle dage var kommunikation noget der gik fra a til b, nu er det noget der går frem og tilbage mellem a og b.

Lars og Thorbjørn burde ikke bruge deres tid på at skrive nyheder og de frivillige skribenter skal have muligheden for at få roser. Jeg mener det er DOF (og Orientering) der sætter begrænsningen for dem der gør et godt stykke arbejde. Kom ind i kampen DOF... Ja, Orientering.se har gjort et halvhjertet forsøg som ikke rigtigt fungere. Enten eller! Jeg siger, gå hele vejen og få lavet en ordentlig hjemmeside/kommunikations medie, hvor det er muligt at give roser... (kommentarer og like's)
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: SnæversynetTid: 15.01.2013 10:07
UI: At du ikke kan se fornuften betyder vel ikke nødvendigvis fornuften ikke er der?
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: Tid: 15.01.2013 09:53
Lærte engang for mange år siden at hvis man ikke kunne sige noget fornuftigt eller konstruktivt skulle man holde sin mund - det er der jo desværre mange der kunne lære noget af )))))
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: TCTid: 15.01.2013 09:44
hahaha
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: O-snakTid: 15.01.2013 09:35
Tak, TC!
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: Tid: 15.01.2013 09:31
Hvis man runder Facebook og Ole Linds orientering side, er der masser af roser til Marius, Tue, Ida og ikke mindst Helge for indsatsen til World Cup. Hvilket der i øvrigt også har været her på siden. Jeg tror mange herinde sender roserne direkte til dem der skal have det, fordi alle kender hinanden.
Kritiken er bare sværere at adressere og derfor kommer den op på o-snak, hvor den kan blive skudt ned eller danne grundlag for debat. Kritiken skal rettes mod de officielle kanaler?! Hvis der med de officielle kanaler menes Eliteudvalget, siger min erfaring mig, at man får mindst lige så meget ud af at skrive den på o-snak (eller et vilkårligt andet forum).

Med hensyn til, at Marius og andre fortjener mere officiel ros, er jeg ikke helt uenig. Og det skal ikke forståes som en kritik af Helge, som altid har lagt en indsats langt over det forventede. Vi har sendt to landstrænere i Lars og Torbjørn på den anden side af jorden til at passe på 8 løbere, hvoraf de sikkert har kunnet trække på skadede Maja og Søren til praktiske opgaver. Det vil ikke være helt urimligt, hvis en af landstrænerne strikkede en fyldig reportage sammen, hvor de satte ord på de enkelte løbers præstationer. Og når der ikke har været mere end 6 løbere til start af gangen, mener jeg, i modsætning til Lars, sagtens det er muligt at fremhæve alle.
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: TCTid: 15.01.2013 09:11
Enig med den anonyme beundrer. Jeg ville ikke bekymre mig over o-snak.
Jeg er også en stor fan og kan nemt se den røde tråd gennem DOFs elitearbejde, og det er virkelig verdensklasseresultater og indsatser I laver, venner.

Men når Tue selv skriver på sin offentlige blog, at han var overrasket over klitterrænet og ikke har fået løbet i klitter inden turen til NZ, så er det altså lidt sjovt (morsomt). Carsten Jørgensen havde vel haft det gamle kort liggende i bunkerne og fede kliterræner har vi mange af herhjemme. Det må man da gerne lave lidt pjat med uden nogen bliver kede af det, heller ikke Tue (tror jeg).

Det er flot af Helge m.fl. men ingen har vel bedt ham om at tage til NZ?! Jeg brugte 3 timer på at sætte poster ud fredag, 3 timer + forberedelse på et møde om DM2013 lørdag og 4 timer på at lære en af vores bedste juniorer at tegne kort om søndagen. Ingen på o-snak har da takket mig for det... men det er da sjovt alligevel. Derfor ved jeg også du bliver ved Morten Lassen, netop fordi det er rigtig sjovt.

God tirsdag ;-)
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: Tid: 15.01.2013 09:02
Med hensyn til mere positiv feedback kunne det være at man skulle gøre det muligt at kommentere inde på Do-f nyheden. F. eks. hos svenskerne kan på deres forbunds nyheder kommentere direkte og dermed rose skribenten og løberne. Det ville være lidt lettere, når man lige skimmer nyheden og smide en kommentar. Jeg tror måske mange af dem som læser og værdsætter Do-f's beretninger ikke bruger tid på o-snak da det som Lassen nævner ofte er med negativt indhold.
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: Anonym beundrerTid: 14.01.2013 23:33
Lindstrøm, Lassen mfl. I skal vide, at vi er mange der virkelig værdsætter jeres indsats og nyder at læse beretninger og se video om vores dygtige landsholdsløbere. Jeg tror på ingen måde, o-snak er repræsentativ for hvad O-danmark går og tænker. Det er snarere dansk orienterings svar på Ekstra Bladets Nationen. Det tiltrækker kældermennesker, der skriver sure ting, som heller ikke altid er de mest begavede. Det er et generelt problem med internetfora. I wouldn't worry about it.
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: Tid: 14.01.2013 23:08
Nu har jeg – personligt – ikke helt så meget i klemme i forhold til ”DOFs reportager” – i denne omgang – fra NZ! Men jeg synes Helge Lang har dækket det flot - og frivilligt! Og selvfølgelig er jeg klart inhabil som Tues far. Men jeg hæfter mig – som Lars Lindstrøm – ved den evindeligt negative vinkel, der er på o-snak i forhold til hvad DOF gør. Der er altid noget der mangler eller kunne gøres bedre – en mere eller mindre forkert oplysning, der skal trækkes frem, og så ikke mindst den bedrevidende sofaholdning, som anonymt kan ironisere over alt og alle!

Og fremfor alt næsten også dyb tavshed, når der så leveres, det være sig af løbere, ledere eller frivillige. Jeg har virkelig seriøst overvejet at kvitte ”jobbet” som frivillig skribent for DOF, selv om jeg faktisk synes det er sjovt og selv om jeg alligevel ”nørder” en del, som andre så kan læse eller lade være. Egentlig er det noget der tidligere blev efterlyst på bl.a. o-snak, men når det så kommer – er det igen mere fejl og mangler der kommenteres.

Jeg er fuld af respekt overfor Marius’ senior-debut og havde selv tænkt mig at følge op herpå, når Marius var kommet hjem fra NZ. Men hvis det skal opfattes som kommende på baggrund af "krav" fra o-snak, er jeg noget tilbageholdende. Som Tues ”inhabile” far havde jeg naturligvis heller ikke tænkt mig at skrive synderligt om hans flotte præstationer i NZ, men jeg har i flere år undret mig over, hvor lidt respekt – på o-snak – der egentlig står om de præstationer, han har leveret og leverer. Og vel at mærke i et felt, der rummer langt flere nationer og storsatsende løbere end i de tider hvor ”old school’s” løbere var med helt fremme. Ikke at jeg på nogen måde vil nedgøre deres resultater, for det er der absolut ingen grund til – men tiderne skifter!

Dansk orientering har i de senere år leveret verdensklasse-resultater, og har en fantastisk talentfuld flok løbere – og langt de fleste af dem har i en eller anden forstand været under Lars’ vinger. Miljøet på landsholdet er bedre end i mange år, og alligevel skal man – på o-snak – mest høre om mangler i forberedelsen, i dækningen osv, samtidig med at begge dele har løftet sig enormt i de senere år – ligesom resultaterne.

Jeg er – personligt – i en situation, hvor jeg bare kan sige ”stop”, og jeg søger overhovedet ikke efter rosende ord eller opbakning; jeg ønsker bare at mane til lidt eftertanke blandt mange o-snakkere, før de kommer med deres anonyme, ironiske, bedrevidende indlæg!!

Hvad er det egentlig de/I ønsker for dansk elite-orientering??
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: SidelinienTid: 14.01.2013 22:50
Lindstrøm> Hvem er de frivillige kræfter? Vil gerne rose dem!

Men Tut er vel ikke helt frivillig - opholdet betalt?
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: mangeårs seniorTid: 14.01.2013 21:45
1. års senior: Allan Mogensen, 1988, Slovakiet. Nr. 1.
Emne: Re: Marius TØ med WC-debut - hverdagskost for DOF eller historisk
Navn: Tid: 14.01.2013 20:30
Marius løb en flot World Cup runde på NZ, der er ingen der har sagt det modsatte. Det samme gjorde mange af de øvrige løbere. Holdet som helhed leverede måske den resultatmæssigt bedste danske præstation i en world cup runde i mange år. Det er svært at fremhæve alle.

Old School >> Man kan være uenig i mine holdninger til træning, men de er nok væsentlig mere nuancerede end det du forsøger at fremstille. Jeg stiller gerne op til en saglig diskussion om landsholdets træning og principperne bag, det er bare at lave en aftale. Mailen står ovenfor.

Det er iøvrigt meget tankevækkende at læse O-snak. Landsholdet har lige været afsted på 2 ugers World Cup rejse. En rejse der er dækket fint med nyheder fra hvert løb, endda lige til morgenkaffen. Langt over 100 billeder til at give menig mand et indtryk af turen, og videoreportager på nettet. Hvor meget ros har der været til de frivillige kræfter der har leveret dette? Hvor mange forbund har leveret det samme?

O-snak er fyldt med usaglig og anonym kritik. Man kan være uenig i forbundets arbejde, og det er helt ok, men der er ingen grund til at skabe et klima fyldt med negativitet. Der er masser af positive kræfter i dansk orientering der vil sporten det bedste, og hellere end gerne lytter til andre og får inspiration udenfor DOFs kontor. Brug de officielle kanaler, det kan være at dit synspunkt, idé og indspil giver inspiration til at gøre noget anderledes eller bedre.

Dansk Orientering, uanset om det er landsholdsarbejdet eller breddearbejdet er inde i en positiv udvikling, nyd resultaterne, støt op om indsatsen og kom med dit bidrag til en fremadrettet udvikling.
 Forrige 20 indlæg

 Skriv et indlæg

 Vis alle (uden filter)