Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 
 ! 
 De seneste 9 indlæg, i omvendt kronologisk rækkefølge:

 Filtreret til 'Sub-elite-træningstilbud i Østkredsen?' (9 indlæg)
Emne: Re: Sub-elite-træningstilbud i Østkredsen?
Navn: Tid: 10.10.2014 11:28
Ideen med at skabe regionale miljøer er rigtig god, og kan vi få passet det ind sammen med DOF's elitepolitik vil det være sagen.

Mange klubber har for få udøvere til selv at lave tilbud der dækker de alsidige tilbud som en der dyrker sin sport elitært, og fælles aktivitet er derfor naturligt.

Jeg tænker det er vigtigt at sætte sportslige mål op; udviklingsmål og træningsmål op for gruppen af løbere der er aktuelle - man er jo ikke berettiget til ekstra tilbud og opmærksomhed alene på grund af alder! Vi skal turde stille krav, for først når det forpligter bliver der en varig tilknytning og commitment.

Jeg tror det er super vigtigt at vi som klubber og kredse går ind og er med til at rejse B-landsholdsaktiviteter. Det er en aktivitet der ligger udenfor Team Danmarks interesseområde, og derfor skal vi enten via DOF/kredsene eller via klubberne være med til at stille midler til rådighed i form af ledere. Vi skal naturligvis have DOF's velsignelse til B-landsholdenes/de regionale landsholds genopståen, og når vi har den skal vi se hvor langt vi kan komme med klub og kreds midler.
Emne: Re: Sub-elite-træningstilbud i Østkredsen?
Navn: Charlotte ThraneTid: 09.10.2014 21:32
Der har været lidt debat om vores senior TC i Østkredsen, som jeg her vil følge op på.

I foråret kørte vi i Østkredsen et pilotprojekt med træning for elite – og subelite seniorer. Det såkaldte senior-TC havde træning, der blev koordineret og delvist samkørt med de ugentlige TC-træninger for de unge. Det skabte et stort træningsmiljø til gensidig inspiration og god ressourceudnyttelse. Østkredsen støttede pilotprojektet økonomisk, og vi var begunstigede af, at Carsten Jørgensen havde mulighed for at være træner.

Vi kan se, at vi har et stigende behov for etablering af træningsmiljøer for de unge seniorer, når de rykker ud af TC’et. Det er ikke alle, der har drømme om og muligheder for at komme på landshold eller tilknyttes til EC i Århus. Derfor må vi regionalt forsøge at fastholde de unge seniorer i o-sporten. Hvis vi kun fastholder de få store talenter i hver årgang og ansporer dem til at flytte til Århus, så kan man forudse, at det bliver meget svært at skabe bl.a. ungdomstræningsmiljøer på Sjælland og i andre dele af Danmark, da der vil mangle trænere og rollemodeller. På længere sigt kan etablering af regionale ungsenior-miljøer måske være med til at få bremset den demografi-udvikling, vi ser i mange klubber, hvor der er kommet en overvægt af de ældre løbere.

I forbindelse med DOF’s nye strategiplaner kunne vi ønske, at man prøver at tilgodese vores ønske om, at få etableret træningsmiljøer for de unge seniorer for dels at udvikle dem yderligere og for at fastholde dem i sporten og samtidig sikre det bedst mulige rekrutteringsgrundlag til landsholdet. Vi synes, at vores senior-TC, der var koblet til ungdoms-TC var en god model. Med tanke på, hvor meget DOF får for pengene i TC’erne ift. talentudvikling af de unge, kan man forestille, at relativt få DOF-midler vil kunne gøre en stor forskel for udvikling og fastholdelse af ungseniorerne, der også på sigt kan blive til gavn for strukturudviklingen i klubberne.
Emne: Re: Sub-elite-træningstilbud i Østkredsen?
Navn: TCTid: 03.10.2014 10:48
Det var nogle fine tekniske træninger Carsten stod for i 'STC'-regi. Jeg mener initiativet var/er forankret i TC-styregruppen. Så spørg dig evt. for i styregruppen. Tanken var så vidt jeg husker, at der skulle være et tilbud i Østkredsen til trænende/dygtige seniorer, hvilket var fornemt tænkt af TC-gruppen. Fremmødet var desværre noget nedafgående, og de ældste TC'ere (de mange østdanske juniorlandsholdsløbere) tror jeg ikke fik tilbudet. Jeg ved ikke om styregruppen har evalueret færdig.
Emne: Re: Sub-elite-træningstilbud i Østkredsen?
Navn: ForTidligSøndagMorgenTid: 02.10.2014 22:47
Eller er det Eliteudvalget?
Emne: Re: Sub-elite-træningstilbud i Østkredsen?
Navn: ForTidligSøndagMorgenTid: 02.10.2014 22:46
@Flere - mange tak for svar.

Er det i Østkredsen, det evalueres om det skal fortsætte - og i fald, hvem sidder med bolden der? Klubledermødet eller noget mere konkret?
Emne: Re: Sub-elite-træningstilbud i Østkredsen?
Navn: UngSeniorenTid: 29.09.2014 12:40
Carsten og familien skulle jo tilbage hjemmet på den anden side af jorden.

Hvorvidt der kommer ny træner eller andet tiltag er vist under evaluering.

Og når nu jeg har oprettet et indlæg:


Hele vinteren har vi Natcup, Vintercup og ny også ny vinter-langdistance serie med for dem som gerne vil løbe med SI.

Måske man kunne have en Sommercup (med mere end Ballerups 3.afdelinger?

Når det så er sagt, så synes jeg det er federe om sommeren med en teknisk træning med små skærme, når vi alligevel har så mange konkurrencer.

Og til dem som påstår at der ikke kræver noget ekstra at have SI med - Hvordan kan det nogensinde være tilfældet? Selv hvis man undlader stativer (som er ligegyldige) så skal man stadig hente SI-enhederne et sted, som typisk ikke er det samme som sted som skærmene. Derudover er du afhængig af have en bil, da der er noget af en udfordring at have:

15-30 enheder, skærme, stræktidsprinter/aflæser+computer samt træningstøj/sko/skiftetøj med på en cykel.
Emne: Re: Sub-elite-træningstilbud i Østkredsen?
Navn: DeiborgTid: 28.09.2014 22:31
Jeg ved ikke hvad den officielle status er på projektet, men den sidste træning afholdt af Carsten ligger tilbage i juni.

Træningen bliver inviteret til igennem NEO, http://furycane.dk/neo/?page=event&mode=archive

Det var nogle rigtig gode træninger, med masser af moment - dog uden SI :)
Emne: Re: Sub-elite-træningstilbud i Østkredsen?
Navn: JBTid: 28.09.2014 19:37
ForTidligSøndagMorgen> Måske er det det her, du tænker på: http://www.do-f.dk/nyheder/news.cgi?id=5527
Emne: Sub-elite-træningstilbud i Østkredsen?
Navn: ForTidligSøndagMorgenTid: 28.09.2014 07:57
Mener at der på et tidspunkt fra Østkredsens side blev etableret - muligvis forsøgsvis - et fast træningstilbud for de seniorløbere som var for gamle til TC og ikke i kredsen omkring landsholdene (subeliten om man vil); og at Carsten Jørgensen var tilknyttet som træner. Men jeg kan simpelthen ikke finde noget info om eller status på dette projekt. Nogen der kan hjælpe?

 Skriv et indlæg

 Vis alle (uden filter)