Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 
 < ! >
 Indlæg 7141 til 7160, i omvendt kronologisk rækkefølge:
Emne: Re: DM-NatSe alle indlæg for dette emne
Navn: Fl JørgensenTid: 08.04.2013 12:09
Konkret opfordret kommer her min vurdering. Det var (endnu) en stor fornøjelse at løbe på Steen Frandsens kort. Nøjagtigt tegnet med mange detaljer og godt kurve- og tæthedsbillede. Fantastisk arbejde han leverer til o-sporten.
Banerne var også af høj kvalitet. De var gennemtænkte og svære. Flere gode vejvalgsstræk og de svære områder var godt udnyttet. Men til stridspunktet: Området med enebær, væltede træer og bjergfyrrekrat. Jeg bommede 6 min på en post og yderligere 1 min på en anden post i dette område. Under løbet havde jeg svært ved at følge med på kortet og læse de grønne klatter og gule områder. Det gik fint noget af vejen, men blev påvirket af andre løbere og lamper. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre at orientere efter tæthedsbilledet kombineret med kurverne samt kompas i dette område. I hvert fald om dagen. Om natten var det svært at skelne gult, grønt og hvidt, men ikke umuligt. Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg selv havde placeret så mange poster i dette område på en natbane. Det kan jeg ikke vurdere ud fra mine egne oplevelser i skoven. Men jeg havde det rigtig sjovt derude.
Emne: Re: DM-NatSe alle indlæg for dette emne
Navn: TueLTid: 07.04.2013 23:44
Banekontrollant > Jeg er enig med dig i dine vurderinger af at nøglen var at bruge kurverne, de gule områder og kompasset, og ikke læse for meget på de grønne klatter. Men hvis du ikke mener at de grønne klatter kan bruges i orienteringen, hvorfor så tegne kortet på den måde, med hvid skov i mellem tæthed 3 klatter, så det fremstår som om man kan? Når man løb igennem området og prøvede at finde de hvide trasseer, fik man oplevelsen af at der hele tiden var forhindringer selvom det var tegnet som hvid skov.

Og som du siger, så var det en god idé at gå lidt mere rundt for at finde sikre indløb og undgå de tætte områder. Det prøvede jeg til post 13 på H21, og tog et let højre vejvalg for at undgå de værste grønne område og få en sikker indgang i posten ved hjælp af slugten. Jeg gennemførste det som planlagt, men mistede alligevel 23 sek til bedste tid (44%) til Søren, som må have fundet en god vej ligepå igennem det grønne. Bliver det så ikke lidt for meget tilfældigheder og held, hvem som lykkes bedst i sådant et område?

Desuden synes jeg det fortæller en del når ingen i top 10 i H21 kommer igennem området med mindre end 2 minutters tidstab. Hos pigerne ser det faktisk ud til både Maja og Signe kom rimeligt rent igennem, mens Ida nok heller ikke er helt tilfreds, da det ser ud til hun smider over 4 minutter (og sejren) i området. Det kan godt være at vi bare skal lære nogle tricks af pigerne....

Ellers er jeg enig i roserne omkring banerne og arrangementet generelt. Og fedt med præmieoverrækkelse før man næsten fik tørt tøj på, og resultater, stræktider og baner klar på nettet når man kom hjem.
Emne: DM-NatSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 07.04.2013 21:25
Kære O-venner,
Konkret opfordret (nr. 7, H50) vil jeg gerne udtrykke min taknemmelig for det store arbejde, som er udført i forbindelse med DM-nat og for en overvejende god oplevelse i skoven. Det gjorde jeg nu også i går aftes derude. Jeg vil også gerne bidrage til denne meget vigtige diskussion.
Angående det debatterede område kan jeg sige, at jeg heller ikke lykkedes med at lave en plan for, hvordan jeg skulle finde min post 6 ved hjælp af noget læsbart, før jeg kom til området. Og jeg fandt heller ikke andet end væltede træer, da jeg ankom. Da jeg til sidst fik mast mig ud i lysningerne, kunne jeg heller ikke læse mig ind ved at se på formen eller størrelsen af den lysning, jeg ramte. Lysningerne virkede ret diffuse om natten, lige som grænserne til hvid skov. Det kan sagtens skyldes, at jeg ikke er dygtig nok. For mig virkede området alt for tæt og diffust til nat-O-løb, og muligheden for at styre rundt om de meget diffust afgrænsede og særdeles ubehagelige tæthed 3 områder rundt om lysningerne var alt for lille. Hvis de grønne klatter havde været f.eks. store Rhododendronbuske med en soleklar afgrænsning, omgivet af ægte hvid åben skov, ville det have været en helt anden sag. Sådanne buske ville have kunnet læses, vurderes og undgås samt udnyttes om orienteringsobjekter. Det var ikke tilfældet i går. Jeg ville helt sikkert have trukket i håndbremsen som banekontrollant og drejet banerne i en anden retning. Natorientering bør være ekstra reelt og overvejende gå i åben skov.
Alt i alt således ikke på linie med den ellers super dygtige banekontrollant denne gang.
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 07.04.2013 21:02
Bjarne1: Jeg var desværre syg, så gik glip af noget der ligner et super fedt natløb.

CB: Godt forslag, selv om det jo ikke er den direkte vej mellem Gl. Rye og Stevnstrup... Uanset vil oplevelsen aldrig blive så fantastisk uden reflekser og så er der jo lige den med skovtilladelse.

Det diffuse område lugter langt væk af, at høj fart på kompas langs diffuse tætheder ikke er den rigtige løsning, som Henrik skriver. Men det kræver stort mod og tage de sikre vejvalg i det område, da ovenstående løsning vil være klart hurtigst....hvis man altså rammer posterne! En genistreg af banelægger efter en hurtig indledende bane. Det gælder selvfølgelig kun, hvis området er så reelt som Henrik beskriver det.
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 07.04.2013 20:40
Banelægger, tak for dit svar og dejligt se hvor grundigt det er blevet checket på kryds og tværs - undskyld jeg antydede andet. Jeg var stresset og frustreret og det blev ikke mindre som tiden gik. Og ja, udenom via de gule områder er nok måden dette område skal tackles på - det skulle jeg bare have erkendt for 24 timer siden :-)
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 07.04.2013 20:23
Anders -> området er kontrolløbet om natten. Det var noget af det allerførste jeg gjorde.
Jeg har både løbet ind i området uden kortkontakt, læst mig ind og fundet postplaceringerne. Og løbet ind i området med kortkontakt og fundet postplaceringerne. Muligvis har jeg været ekstremt heldig.
Men jeg gjorde det som noget af det første for at få nogenlunde samme oplevelser som i fik i går. Men jeg løb sandsynligvis et mere behersket tempo end de fleste i går og jeg havde ikke presset fra at løbe et DM!
Jeg har ikke løbet alle trasséer i mørke, men har i kontrolprocessen været igennem de fleste afkroge af dette område enten om natten eller i dagslys.
Angående væltede træer, så var de efter min mening angivet med grønt på kortet (enten som enlige liggende eller som en del af en større tæthed) eller ”let” passerbare (dvs. uden grene). Men jeg har ikke været alle steder.

CB, Anders -> Det er sikkert flere måder at løbe gennem området på. Personligt vil jeg bruge de gule områder, kurverne og mit kompas. At forsøge at læse sig rundt langs tætheder er efter min mening mere satset, grænserne er jo netop ikke angivet som markante på kortet. Desuden er skellet mellem let gennemløbelig skov og svært gennemtrængelig skov mindre synligt om natten end skellet mellem let gennemløbelig skov og åbent område (efter min vurdering).
Og så vil jeg i dette område afvige noget mere fra stregen, for at sikre en god trassé og ikke mindst et sikkert indløb (en kompaskurs lige mod en post er ikke et sikkert indløb, heller ikke med 3600 lumen mod en refleks)
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: cbTid: 07.04.2013 20:07
Tues beretning> (næsten) alle de der H21-løbere er jo mindre erfarende end jeg, så ikke underligt at de heller ikke kunne finde ud af det :)
Men det kunne være interessant at høre hvad f.eks. vinderen af H45 synes, eller for den sags skyld nr. 7 i H50. De har da erfaring og plejer at have en mening om banelægning.

RR alias o-ræven> Ærgeligt at du ikke var med, men du må tage op og løbe banen næste gang du er hos svigerforældrerne.
Emne: Dm nat h45 og d21 samme bane og 3 med samme starttidSe alle indlæg for dette emne
Navn: Sten Skytte KirkegaardTid: 07.04.2013 19:18
Først -superfed bane, løb meget forsigtigt i det svære område, men er vist ikke den rette til at bedømme.
En pudsighed - hvorfor starter 3 af d21 pigerne samtidigt med h45 løbere når de første 24 poster er de samme. Eneste forskellige post er p25 der er 50 m fra hinanden. Det må da være en smutter i et ellers et ellers super arr.
Hvis to baner har samme førstepost og samme starttider bør det være klasser der er mere forskellige i løbehastighed.
Rigtigt fedt med følgeløbet i Dollerup bakker
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tues beretningTid: 07.04.2013 16:38
cb>http://tuelassen.blogspot.dk/2013/04/2nd-in-danish-night-champs.html
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 07.04.2013 16:38
jeg kom ikke igennem uden problemer ! og vil også meget gerne høre hvordan man skal orientere i dette terræn - hvad der ikke lige fremgår af kortet er, at området var fyldt med væltede træer. Måske det var til at løbe om dagen, men har det var kontrolløbet i mørke? Ærgerligt med dette indslag, for det var ellers et meget fint stævne Viborg havde lavet og superfin service at kunne hente sit kort på hjemmesiden - mere af den slags fremover
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 07.04.2013 14:44
Er der nogen som teknisk kom igennen dette område uden problemer, som kan fortælle mig hvad man reelt kunne orientere efter? Var det ok at lægge poster i dette, eller var vi til DM i nat-bingO?
Se http://www.orientering.dk//home/images/upimages/DMnat2013.jpg (ved ikke hvis vejvalg det er…)
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: bjarne1Tid: 07.04.2013 09:48
Hvor blev du af Rene?
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: sidjæTid: 07.04.2013 09:40
Yep - det ser kanon ud!
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: sidjæTid: 07.04.2013 09:40
Yep - det ser kanon ud!
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: JtMTid: 07.04.2013 09:39
Fuldstændig enig.
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: RRTid: 07.04.2013 09:20
Det ser (overraskende) fedt ud. Sidst jeg så et Guldborgland kort var det en stor tæthed 3! Gode svære natbaner!
Emne: Re: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: Den spændte natravnTid: 07.04.2013 00:23
tja, vi kan da se kort & baner om 37min :)
Emne: DM natSe alle indlæg for dette emne
Navn: hmmTid: 06.04.2013 23:11
Hvordan går det med live resultaterne fra dm nat??
Emne: Re: Fynsk Sprint Cup (i fire jomfruelige terræner!)Se alle indlæg for dette emne
Navn: UnavngivenTid: 06.04.2013 21:14
Fedt fedt
Emne: Re: Fynsk Sprint Cup (i fire jomfruelige terræner!)Se alle indlæg for dette emne
Navn: Fyn er finTid: 06.04.2013 17:25
Fed reklame!
 Næste 20 indlæg · Forrige 20 indlæg

 Skriv et indlæg