 |
|
|
Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
|
|
|
|
| Forum |
|
|
|
Fællesstarter
| | Asger Jensen | 2002-07-03 21:12:14 |
| I forlængelse af debatten om fælles start til WC stævner:
Jeg har en fornemmelse af at fællesstarter at kommet for at blive - se blot på populære vinterløb som vintercup og natcup - ikke så meget fordi det gør løbene mere publikumsinteressante, men mere fordi det tiltaler løberne. Det gør det til en mere social sport. Nogle er meget fikseret på PR effekten, den tror jeg ikke på: Ser man på hjemmesiden for det omtalte WC løb i Schweitz er der lagt nogle billeder ud, der mest giver indtryk af en konkurrence i cross, og hvis vi vil præsentere sporten må vi altså vise noget, der appellere til mennesker der også gerne vil bruge hovedet. Der er faktisk en del mennesker som på en eller anden måde har prøvet orienteringsløb, så sporten er ikke ukendt, og mange mennesker kender udseendet af et orienteringskort. Hvorfor løber de så ikke alle sammen o-løb? Sporten fænger måske ikke netop på grund af det meget solistiske i sporten. Ingen tvivl om, at det meget let kan gå ud over hele ideen med sporten med fællesstarter - men måske kan der findes løsninger på denne problematik.
Vi er meget optaget af at konkurrence skal være retfærdig, men vi ved ganske udmærket at dette ikke kan opnås til fuldkommenhed selv på en klassisk distance:
- Et vejvalg viser sig at være sværere end kortet kunne vise.
- En svær post bliver foræret af en løber der netop forlader den.
- De første løbere laver stier til posterne osv....
Kan vi gøre noget ? Jeg ser to muligheder:
1. Vi kan diskutere om en bane kan være retfærdig uden at at alle løbere skal gennemløbe samme stræk og have de samme poster.
2. De nye elektroniske tidstagningssystemer åbner op for at, man kan inddele banen i orienteringsstræk og transportstræk, som giver mulighed for at fordele løberne på banen.
Lad os tage det sidste først. Ved at lade løberne løbe forskellige - ikke tællende - stræk til førsteposten, og først lade tiden herfra være gældende kan de distribueres på en lukket cyclus hvor løberne slutter ved deres respektive førsteposter. Herefter løbes til en samlingspost og dette stræk tæller heller ikke. Fra samlingsposten afsluttes med et kortere stræk.
Dette er ikke brugbart direkte, for så kan man jo bare stille sig op og vente på en god løber, man kan kroge. Men hvis man giver løberne en idealtid de kan bruge, det kan f.eks. være 7min/km på strækket fra start til førsteposten og ligeledes til samlingsposten, vil det være fair for de løbere som ikke bommer, de vil have rigelig tid til at nå frem. Løbere der når frem senere får et tidstillæg svarende til den overskredne tid. De hurtige, ikke bommende løbere kan så vælge at bruge tiden op til idealtiden, inden de stempler og tidstagningen dermed starter, til at læse banen og planlægge løbet maximalt, eller de kan vælge at komme væk fra de andre bagved kommende løbere. F.eks kunne der være et langstræk efter samlingsposten, hvor de bedste løbere så får mulighed for i god tid til at udse det optimale vejvalg. Ved at løberne ikke kender konkurrenternes præcise starttid tvinges de til at yde optimalt, de kan jo ikke vide om løberen lige bagved har brugt mindre konkurrencetid end de selv.
Der vil selvfølgelig være nogle grænser for hvor stor en difference man kan lave på løbernes transportstræk.
Den anden ide går ud på at bryde med kravet om samme poster. Det er en kendt sag at man af og til får en post foræret, enten af en konkurrent eller af en løber fra en anden klasse, der har samme post. Denne effekt mindskes, hvis der er mange poster tæt ved hinanden, som det ses f.eks. ved o-ringen. Jeg mener godt at løberne kan have forskellige tætliggende poster, hvis en række betingelser er opfyldt:
- Posterne skal have de samme SSUer.
- De grove vejvalgs muligheder (til SSUer) skal være de samme, og hvis et er optimalt, bør det være det for alle poster.
- Den LØBEDE OPTIMALE distance må højst variere 20 til 30 m. pr post. Denne findes ved at betragte den optimale rute fra SSUer til posterne og det optimale fraløb, hvis dette ikke er en grov kompaskurs i åbent terræn mod større opfang.
- Den samlede banelængde målt i luftlinie (for tællende del) må ikke variere mere end ca. 50 m.
- Posterne skal være lige synlige og tilgængelige fra SSUer. Altså ingen poster i lille hul gemt væk i tæthed og naboposten ved terrængenstand i åben terræn.
Dette kan selvfølgelig ikke fjerne enhver form for hængning, men det tvinger dog løberne til at være opmærksomme på kortet og det vil gøre det mere risikabelt bare at løbe efter en post, der netop forlades af en løber.
For at anskueliggøre dette har jeg lavet et lille baneforslag, med lidt yderligere forklaring.
Jeg ønsker en debat, hvor man tager stilling til følgende:
Er dette retfærdigt set i relation til de uretfærdigheder der er på en almindelig klassisk bane ?
Er dette en måde hvor vi tilgodeser både det sociale og orienteringen ?
Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i konkurrenceformen ?
Asger Jensen
OK Roskilde |
|
|
| |
|
|
|
|
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.