|
|
|
Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
|
|
|
|
| Forum |
|
|
|
Den elektroniske træningsdagbog | Kent Kragh-Hansen | 2001-11-06 08:21:32 |
| Foranlediget af en diskussion vi har haft i O-snak er her et indlæg som omhandler VÆGTNING AF TRÆNING og KVALITETS- kontra KVANTITETSTRÆNING: Den elektroniske træningsdagbog, som kan downloades her fra hjemmesiden, er god, men den kunne måske suppleres med en vægtet sammentælling af den ugentlige/månedlige træning. Min pointe er den, at man skal kunne slynge et mere sigende tal ud når gutterne spørger om, hvor meget man har trænet. Hvis man blot siger f.eks. 5 timer kan det være både 5 t. svømning og 5 t. bakkeintervaller, hvilket jo ikke er helt det samme vel ? Jeg synes således, at man bør multiplicere træningstiden i de forskellige træningskategorier (lav, moderat, høj, maks, styrketr., alt.tr.) med forskellige faktorer, og så naturligvis addere produkterne på uge/måneds/årsbasis. Et eksempel: 05.11.2001: 0.45 lav x faktor 0,7 = 32 06.11.2001: 0.30 høj x faktor 1,3 = 39 07.11.2001: 0.15 styrke x faktor 2 = 30 08.11.2001: 1.30 moderat x faktor 1 = 90 09.11.2001: 1.00 cykling x faktor 0,5= 30 10.11.2001: 0.30 moderat x 1 = 30 11.11.2001: 1.30 høj x 1,3 = 117 I alt 368 træningsenheder denne uge. Faktor 1 bør for mig at se være moderat træning, da det vel er det vi primært træner dvs. én træningsenhed svarer til 1 min. moderat løbning. Jeg mener ikke, at forslaget skal erstatte nogen del af den nuværende træningsdagbog, men alene lægges ind som en yderligere ingrediens, så det bliver lettere at sammenligne både med andre personer og med andre perioders træning. Forslaget kunne have yderligere en gavnlig effekt, idet det kunne animere folk til at være mere opmærksomme på kvalitet og ikke kun fiksere på kvantitet. Det er mit indtryk, at folk igennem de seneste mange år har løbet alt for mange "meningsløse kilometer", fordi det bare drejede sig om at få nogle timer i træningsdagbogen. Dermed være ikke sagt, at man ikke skal løbe lange forholdsvis rolige ture - man skal bare være opmærksom på HVAD man træner på de forskellige træningspas. F.eks. er det mit postulat, at man vil få mere ud af at løbe 7 timers kvalitetstræning en uge end at løbe 7 dage, 2 x 1 time med lav intensitet - altså det dobbelte i timer. Sidstnævnte er kun et eksempel, idet jeg ikke her har forholdt mit til, at der kan være forskellige træningsperioder på året - så overfald mig nu ikke med, at "det kommer an på tidspunktet på året"...... Jeg vil iøvrigt også fastholde, at det i en "grundtræningsperiode" ville være bedre at veksle mellem f.eks. 2 og 1 times ture i moderat tempo end 7x2x1 t. lavintensitet. |
|
|
|
|
|
|
|