|
|
|
Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
|
|
|
|
| Forum |
|
|
|
OpenOrienteeringMap - nu med daglige opdateringer | Ernst Poulsen | 2018-05-13 15:39:16 |
| Den britiske orienteringsløber og kort/data-ekvilibrist Oliver O''Brien har længe haft en gratis service kaldet "Open Orienteering Map" (OO Map).
Den service er netop blevet langt mere interessant for danskere, fordi kortgrundlaget nu opdateres dagligt.
FRA OPENSTREETMAP TIL OPENORIENTEERING MAP Med "Open Orienteering Map" kan man zoome ind på et område i verden og få et "pseudo-orienteringskort" med få klik.
Kortet er baseret på OpenStreetMap (www.OSM.org) som er et gratis kort, der opdateres af frivillige på samme måde som Wikipedia.
Fordelen ved OpenStreetMap er, at der allerede er lavet rimeligt gode grundkort over mange byområder og at det er et ret nemt værktøj at komme igang med. Men det er ikke et o-kort. Her forsøger "Open Orienteering Map" at komme tættere på de gængse standarder.
NU MED DAGLIGE OPDATERING FRA OSM Hidtil har "Open Orienteering Map" kun lavet daglig import fra OpenStreetMap i UK / Ireland, mens resten af verden kun blev opdateret en gang årligt.
Jeg ringede til Oliver O''Brien, og spurgte om det var muligt, at inkludere Danmark i den daglige opdatering. Nu - en måneds tid senere - har han netop udvidet sin service til at inkludere Danmark. Vi fylder ikke så meget, så det kunne godt indpasses.
IKKE PERFEKT - MEN NEMT Open Orienteering Map overholder ikke de internationale standarder for o-kort, og det inkluderer ikke højdekurver. Derfor kan kvaliteten heller ikke helt sammenlignes med o-kort.
Kortet er særlig velegnet i byområder, hvor man måske ikke har et rigtigt o-kort efter sprint-normen endnu.
Den største fordel er, at det er nemt at få et o-korts lignende produkt med få klik. Gert Lillevang Nielsen har fortalt mig at fx. Ganløse By Orienteringsløb den 17. maj og Gladsaxe By Orienteringsløb den 24. juni bliver lavet på OO Map.
I kan prøve servicen her.
http://oomap.co.uk/dk
- Klik på linket ovenfor og derefter "ok" på intro-vinduet - Zoom ind på kortet. Byområder fungerer bedst. - Vælg kort-varianter i øverste venstre hjørne
Servicen er gratis, men Oliver O''Brien har en ønskeseddel på Amazon, der inkluderer bøger (om kort) og LEGO. :-)
SÅDAN GØR DU DIT OMRÅDE BEDRE Orienteringsløbere vil normalt gerne have flere detaljer på et kort, end der normalt findes på OpenStreetMap (OSM). Heldigvis er det en ret fleksibel platform, hvor man selv kan tilføje detaljer.
Ofte er store veje og markante bygninger godt på plads i OSM.
Du kan forbedre kortgrundlaget, og lave bedre sprintkort ved at indtegne især stier, grønne områder/parker, hegn, hække og enkeltstående træer. Ændringerne slår igennem på OSM i løbet af få minutter og på OO Map i løbet af 1-2 døgn.
Læg mærke til, at OSM for alle signaturer har en præcis wiki-tekst, der viser og eksemplificerer, hvornår man anvender hvilke signaturer.
Man kan selvfølgelig også arrangere o-løb på OSM-kort, men man skal være opmærksom på, at kontrasten er ret lav, hvilket kan gør det svært for de mange løbere, der bruger briller.
|
|
|
|
|
|
|
|