Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 

 Skriv et indlæg


 Felter mærket med * skal angives.

Emne: * 
Besked: * 

  vis indlæg formatteret   |  (brug [] i stedet for <> til at formattere med HTML)

Du svarer på:
Det er nu godt 4 år siden at jeg havde ansvaret for landsholdene og der er nye folk der har overtaget ansvaret. Det er ikke mit lod at vurdere om det nuværende landshold gør det godt nok, og jeg syntes ikke at det er fair at de skal sammenlignes med dansk orienterings mest succesfulde periode 2011-2018. Landstrænerne og sportschefen træffer deres valg og prioriterer som de finder det rigtigt. Mine holdninger og synspunkter, dem holder jeg for mig selv og deler ikke i dette forum, men jeg syntes at det er legitime spørgsmål som MT rejser. Svarene, dem må dansk orientering selv nå frem til.

Når jeg alligevel vælger at komme med et indlæg, så skyldes det oplevelsen af gentagen manglende respekt for de mange løberes dedikation og indsats i min periode som landstræner og sportschef. Folk er velkomne til at have holdninger til mit virke eller person, men jeg syntes at det respektløst over for løberne at reducere årsagen til deres flotte resultater til "et særligt talent", "særlig opmærksomhed fra en landstræner", eller andet. Virkeligheden er en anden, de lagde grundlaget for deres flotte resultater gennem hård og målrettet arbejde i hverdagen. Og de gjorde det i et fællesskab der løftede dem længere end noget landshold før dem havde opnået.
Jeg har den dybeste respekt for alle de løbere der var med til at skabe et unikt miljø, og det gælder både de løbere der lykkedes med at vinde medaljer, og for de løbere der i samme periode lagde en tilsvarende seriøs indsats, men desværre ikke lykkedes.

Jeg er bevidst om at der er mange og stærke holdninger til min person, og at nogen har et behov for at nedgøre det arbejde jeg stod i spidsen for. Og tilsyneladende er følelserne så stærke at de skygger for fakta. I november 2018 fremlagde jeg på opstartssamlingen tal for perioden 2011-18, i alt 15+12 løbere var udtaget til VM og af dem har 6+4 (D/H) vundet en VM medalje. Om det er godt eller skidt, det må den enkelte vurdere, men til sammenligning har 5+5 (D/H) løbere vundet VM-medaljer til de øvrige VM'er siden 1966. Og tager vi stafetterne og Maja ud af ligningen, så blev der i perioden 2011-18 vundet lige så mange VM-medaljer individuelt som til de øvrige VM'er siden 1966.

Huller i osten, det kan der altid findes. Det er korrekt at der findes stærkere perioder, hvis man alene kigger på herrernes skovdistancer. Vejene til Rom er mange, og for nogle kan ophold i nordiske klubber være det rigtige for dem. For andre var det setup DOF tilbød i Aarhus det rigtige. Det var dengang, som nu, et valg der var op til den enkelte at træffe. Og ja, der er vundet flere VM medaljer i skoven af løbere der ikke har boet i Norden, end omvendt. Men sådan er der jo så meget.

Tak for rejsen Amanda, Cecilie, Emma, Ida, Maja, Signe, Andreas, Jakob, Søren og Tue, og alle de mange andre løbere der gjorde 2011-2018 uforglemmeligt.

Dit navn/alias: * 
Din e-mailadresse:  

Bemærk venligst, at alle indlæg logges, hvilket vil sige at webmaster ved hvem du er, selvom du vælger at optræde anonymt.

For at beskytte mod misbrug af denne side til f.eks SPAM er det nødvendigt at indtaste følgende kodeord præcist nedenfor: pudduasote

Brug o-snakken med omtanke! Du opfordres selvfølgelig til at stå ved din mening ved at bruge dit rigtige navn når du skriver indlæg, men det er også tilladt at ytre sig uden at andre ved hvem man er. Her gælder de nomale regler for pli, for eksempel ingen ubegrundede personangreb. Indlæg skrevet i reklameøjemed toleres heller ikke. Læs i øvrigt vore Policy.