Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 
 < ! >
 Indlæg 10921 til 10940, i omvendt kronologisk rækkefølge:
Emne: JWOCSe alle indlæg for dette emne
Navn: DünscheisseTid: 30.06.2011 20:05
Sikke noget lort: http://www.orientering.se/Nyheter/HalvasvenskalagetdrabbatavmagsjukainforJVM/
Emne: Re: TestløbSe alle indlæg for dette emne
Navn: MLTid: 30.06.2011 20:03
Min mening er at der skal være en RIGTIG god grund til
at udtage skadede løbere. At udtage skadede løbere er
hverken godt for løberen selv eller for dem der kunne
have været med i stedet. Løberen selv vil ofte opleve
det som et pres, han eller hun skal præstere på normalt
niveau og evt. forsvare udtagelsen. For løberne som
kunne have været med i stedet kan let blive
demotiverede, da vejen opleves som lang (umulig) og på
grund af at der ikke er tro på dem.
Emne: Re: TestløbSe alle indlæg for dette emne
Navn: TueLTid: 30.06.2011 17:55
Jeg har alle år været utilfreds med informationsniveuaet omkring udtagelser og aktuelle løbere fra landsholdsledelsens side, og jeg ved at jeg ikke er den eneste. Hvem ville fx ikke have haft en større forståelse for CBobs og SigneKs resultater hvis man vidste hvilke skadesproblemer de har været igennem de seneste år? Eller hvis der stod en lille forklaring om baggrunden for at man har valgt at udtage dem man har? For når de opstillede kriterier ikke er opfyldt, er det ikke mærkeligt at folk undrer sig.
Svaret jeg har fået er, at man ikke ønsker at fokusere på skader og dårlige præstationer, men fremhæve dem der laver toppræstationer og som har medaljechancer. Og at folk jo bare kan ringe og få en nærmere forklaring omkring udtagelser. Egentlig fair argumenter, men som løber har jeg selv oplevet (tidligere hvor jeg sled med alvorlige skader) at komme i klemme og blive hængt ud pga manglende information om min situation og hvorfor jeg blev/ikke blev udtaget. Og igen ved jeg at jeg ikke er den eneste, og jeg tror at man kunne undgå de situationer og skabe mere forståelse fra O-Danmark, hvis man var lidt mere åben.
Som et lille modspil har jeg valgt at bruge min blog som en informationskanal til alle interesserede, hvor jeg fortæller tingene som de er, også når jeg slider med skader og sygdom. Jeg kunne godt have valgt kun at skrive når der var noget positivt at skrive, men samtidig er det rart at folk ved sandheden, så forståelsen og forventningerne bliver derefter. Jeg ved at ikke alle løbere har tid eller lyst til at fortælle om sig selv på den måde, så her kunne landsholdet godt være en informationskilden for interesserede.

Hvad angår testløb så mener jeg ikke at opsættet som det har været de sidste par år har fungeret efter hensigten. Det var meningen at vi skulle søge til udlandet for at få matching fra de bedste i verden, i stedet for matche os mod hinanden. Men opsættet har bare gjort at vi næsten aldrig konkurrerer mod hinanden og derfor ikke skaber et benhårdt miljø, som man fx ser i Schweiz. De løbere som ligger i yderkanten af landsholdet mister motivationen fordi de ikke føler en reel mulighed for at løbe sig på holdet. Testløb ville give alle en fair chance for at vise hvad de kan, og de næstbedste ville kunne måle sig mod de bedste på konkurrencer hvor alle skal præstere. DM kommer ikke på siden af testløb, for på testløb har man kniven på struben, og det er sgu sundt nok en gang i mellem. Og det er fuldstændig ligemeget om det bliver i DK, de bedste skal nok vinde alligevel...
Emne: Re: TestløbSe alle indlæg for dette emne
Navn: TJTid: 30.06.2011 17:10
Der har altid været livlig diskussion om holdudtagelser. I hvert fald
så længe jeg kan huske - og jeg kan huske langt... Når det så er
sagt, så stemmer jeg klart for testløb. Det er altså noget mere
sammenligneligt. Men nu er det jo ikke en afstemning.
Jeg bliver også altid nysgerrig for at høre begrundelser for
udtagelserne. Men landsholdsledelsen kan (skal) ikke være så åbne
i offentlige fora, som vi o-snakkere gerne så. Så er det heldigvis
sådan, at man altid kan ringe til Lars og få en forklaring. Nogle
gange er den sågar god ;-)
Og så et kæmpe tillykke til alle I udtagne løbere. Selvom man altid
kunne have blandet kortene anderledes, så fortjener I alle sammen
jeres plads på holdet. Rock on :-)
Emne: Re: TestløbSe alle indlæg for dette emne
Navn: cbTid: 30.06.2011 15:55
Glemte en anden fordel ved ikke at have testløb: Jeg er som løber godt træt af ture til Sydtyskland og Midtnorge for at deltage i mere eller mindre relevante testløb. Men er glad for ture til iagttagelsesløb som f.eks. SM sprint :-)
Emne: Re: TestløbSe alle indlæg for dette emne
Navn: cbTid: 30.06.2011 15:51
Lidt både og...

En af fordelene er bl.a., som ML skriver det, at man kæmper mand mod mand, på lige vilkår.
En af de største ulemperne er, at er man én af de løbere som ligger på vippen, så bliver man nødt til at form-toppe til testløbene, hvilket gør det svært eller umuligt at toppe til mesterskabet også.

Jeg synes principielt, at man altid skal stille stærkeste hold. Men landstræneren og TeamDK (!) bliver nødt til at have mulighed for at skønne nogen på holdet - hvilket der bliver gjort både med eller uden testløb.

Emnet er i øvrigt diskuteret ofte tidligere på o-snakken. Bare kig hver eneste år, både før og efter udtagelserne :-)
Emne: Re: TestløbSe alle indlæg for dette emne
Navn: Lasse Th.Tid: 30.06.2011 15:42
Jeg ser også testløb som et godt redskab til udtagelser. Jeg mener dog tilmed, at man skal passe på med lade testløb være altafgørende. I så fald kunne det ende med at skadede topløbere var afskrevet. Ydermere ville det, ifm altafgørende testløb, ende med at løberne forsøgte at formtoppe før det reele mesterskab.

Held og Lykke
Ung som Gammel
Emne: Re: TestløbSe alle indlæg for dette emne
Navn: MLTid: 30.06.2011 15:21
Helt klar tilhænger af testløb, her kan alle kæmpe lige
mand mod mand på lige vilkår.

Sådan som der er nu hvor man kan vælge imellem en masse
forskellige løb bliver sammenligningsgundlaget meget
tyndt. Specielt når løbere i grupperne er fritaget fra
at vælge iagttagelsesløb og derfor ikke behøver at vise
noget, så længe de følger deres træningsplan.
Emne: TestløbSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 30.06.2011 15:04
Jeg synes det er fedt og også lidt modigt at et par af Jer udtagne landholdsløbere gider debattere med her på o-snak.

Da der i sin tid var deciderede testløb, mindes jeg ikke at der var disse diskussioner omkring udtagelse. I sidste ende var det den sidste eller næstsidste plads der var diskussion om. Fx da Christian Hansen vandt det lange testløb og alligevel ikke kom på EOC 2004 holdet.
Jeg er klart tilhænger af 3 testløb. Hvad er I landsholdsløbere?
Vil I have dem tilbage eller foretrækker i udtagelsen som den er nu? Som jeg ser det skaber det uigennemsigtighed.

PS. Havde håber Marius kom med - men måske han har sagt nej for at fokusere på JWOC.

Emne: Re: VM-HoldetSe alle indlæg for dette emne
Navn: MHoffmannTid: 30.06.2011 14:46
KB > din tankegang er sikkert lige så god som alle andres. Det drejer sig vel om \"problemet\" herrerne i det damerne giver sig selv og det er vel også her det reelle forventningsniveau ligger... (jeg kan tage fejl, heldigvis).
I mine øjne er herreholdet overvejende ungt og mhp. fremtiden. 4 unge/næsten unge, en halvung og så ham den halvgamle som ingen troede på i 2003. Jeg vil ikke kaste mig ud i gæt om placeringer, men når det \"kun\" er Tue som er i Topelitegruppen, så taler det vel for sig selv. De fleste andre er med for at lære og for fremtiden. At de så leverer toppræstationer dernede er mere end velkomment. Dansk herreeliteorientering på seniorsiden er vel et eller andet sted i vadestedet og det er sikkert ikke nemt for hverken ledelse, løbere og o-snakfolk at blive klog på vejen fremad, selv om der er mange gode/knap- så-gode forslag.
Tilbage til dit spørgsmål. Synes egentlig at der er sendt et kraftigt signal og det gør da helt sikkert ondt på nogen. Men så må man vælge at kæmpe - som cb - eller finde på noget andet. Det hele handler om valg og fravalg!
Emne: Re: VM-HoldetSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 30.06.2011 14:14
KB> Man skal ikke altid (læs: aldrig) rette sig ind efter hvad der bliver skrevet om en. Jeg har f.eks. et brev fra ca. 2003 liggende, hvori der står at TeamDK og DOF ikke vil satse på mig, fordi de ikke anså, at jeg havde nogen fremtid indenfor eliteorientering. Jeg måtte så leve uden mere SU, men lykkedes jo alligevel (selvom jeg ikke var i nogen landsholdsgruppe).
Emne: Re: VM-HoldetSe alle indlæg for dette emne
Navn: KBTid: 30.06.2011 14:00
Jeg ønsker alt mulig held og lykke til de som er blevet
udtaget. Jeg som andre skal nok følge jer tæt og det
glæder mig at Norsk TV kommer til at sende fra VM. Held
og lykke med den sidste forberedelse.

En ting undre mig en del ved argumentationen på
hjemmesiden.

\"Niveauet er pt. ikke på det niveau landsholdet
arbejder imod, derfor har landsholdsledelsen besluttet
at skære igennem og fokuserer på fremtiden\"

Hvilket signal bliver der sendt med dette budskab? Jeg
kan se logikken i et sådan ordvalg, hvis vi sendte en
ung trup afsted, men det gør vi altså ikke. Vi sender
en trup afsted, som er blandet af alle mulige aldre og
niveau. Det støtter jeg fuldt ud og der er helt sikkert
gode begrundelser for de som er udtaget, det er jeg
ikke i tvivl om. MEN de som må sidde hjemme i denne
omgang får da, hvad jeg kan se, et ordentligt slag i
ansigtet. De ejer på ingen måde et fremtidigt
perspektiv, hvis vi skal tage det bogstavlig! Tager jeg
fejl her, kan nogen hjælpe mig med at tolke dette
anderledes?
Emne: Re: VM-HoldetSe alle indlæg for dette emne
Navn: ToreTid: 30.06.2011 13:37
Tillykke med udtagelsen til vm-holdet, det bliver fedt at følge jer!

>SigneK og andre landsholdsløbere der føler sig mere eller mindre trådt på pga. 1-2 dumme o-snak indlæg, i må fanme ikke lade det gå jer på. Bare kør på 110%, i har fuld opbakning fra hele danmark.

>evt. landshold/elite-ledelse der læser på o-snakken. en af grundene (efter min mening) til de relativt mange negative indslag her på snakken angående landshold og landsholdsledelse opstår fordi informationsniveauet fra jeres side ikke er højt nok. Der er mange folk der gerne vil følge med i hvad der foregår, også bag kulisserne fordi de/vi føler at vi er en del af det. Mere åbenhed og gennemsigtighed og i vil få en meget mere positiv stemning omkring jer.
Emne: Re: VM-HoldetSe alle indlæg for dette emne
Navn: MLTid: 30.06.2011 13:26
RR> Helt enig og det ser ud til at de lykkes med det.
Tragisk for dansk orientering.

Held og lykke til VM-holdet!
Emne: Re: VM-HoldetSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 30.06.2011 13:10
Den her \'debat\' opstår, som jeg ser det, udelukkende fordi der ikke er tydelig overensstemmelse med kriterierne der er stillet op af landsholdsledelsen og de kriterier der bliver udtaget efter. Dermed er kritiken måske mere rettet mod ledelsen end mod vores vm-løbere. Hvorfor der ikke er overensstemmelse kan vi jo kun gisne om, men min mistanke går på, at vi over for de så fantastiske Team Danmark, der er godt igang med at smadre bredden i dansk orientering, for alt i verden skal male et alt for rosenrødt billede af, hvordan tingene hænger sammen i vores forbund. Evaluering-årssrapporter fra diverse TeamDanmark støttede projekter gennem tiden er et godt bevis herfor!
Tillykke til de udtagne vm-løbere. Det skal blive sjovt at overvåge jer i Frankrig:-)
Emne: UdtagelsenSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 30.06.2011 13:09
Det ser godt ud! - \"Lykke til\" drenge & piger. Husk at nyde at I skal til VM.......
Emne: Re: VM-HoldetSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 30.06.2011 12:20
Telefontumpen >> Selvfølgelig skal der være plads til
kritik - men det skal altså være konstruktiv kritik.
Jeg er træt af at læse kritik på o-snak fra folk som
tydeligvis ikke har den fjerneste viden om det de
udtaler sig om. Stil nogle konstruktive spørgsmål og vi
vil måske svare?
I forhold til spørgsmålet om vi har det svært nok i
forvejen = JA! Det kan godt være der bliver brugt mange
penge på os, men det er også os det pronovere sporten
og giver grundlag for støtte til forbundet. I øvrigt
betaler vi pt selv en sum penge for overhovedet at være
på landsholdet så tror ikke vi bare får i hoved og røv!
Emne: Re: VM-HoldetSe alle indlæg for dette emne
Navn: TCTid: 30.06.2011 12:19
Yes - alle rigtige navne pånær Marius på mit \'Gæt04\' :-)
Kan man vinde noget kransekage eller en flaske likør?

Tillykke med udtagelsen piger og drenge!

Emne: Re: VM-HoldetSe alle indlæg for dette emne
Navn: ikke eliteløberTid: 30.06.2011 12:07
Telefontumpen>> Måske gør jeg allerede det? -Godt!
Måske har jeg slet ikke et problem med at bruge mine
peng på at sende løberne til vm? -Hvorfor så nævne det,
måske bare for at skabe negative vibes??, fjollet.
Hvorfor har vores modige eliteløbere det svært nok
allerede, nogen grund til det? -Jeg henviser til en
hård konkurrence samtidig med at de ofte bliver
diskuteret i negative sammenhæng på osnak. Er det
irrelevante angreb jeg kommer med, set fra alle sider?
-Det er det måske ikke, men nu har Hovedbestyrelsen,
som repræsentere dig, nu valgt at det er det pengene
skal bruges til... Kunne landstræneren have været mere
elegant og skrive inden for 4 dage kommer holdet? -Jeg
tror landstræneren har haft alle intentioner om at offentliggøre holdet til tiden, men måske et sløvt
medicinsk system har noget at gøre med at han var ca 12
timer for sent på den og hvem går op i 12 timer til
eller fra?? Er orientering.dk blevet en fan-side for
eliteløberne siden kritik ikke er velkommen? -Kritik er
så sandelig velkommen, men som snakket om tidligere på
osnak, ville det måske være fornuftigt at støtte vores
løbere i de perioder de har brug for det og diskutere
negative ting på passende tidspunkter. Sjovt fundet på
at ændre min anonyme titel, tihi -tjoo lidt sjov skal
der da ind i den her snak...
Emne: Re: VM-HoldetSe alle indlæg for dette emne
Navn: RRTid: 30.06.2011 12:04
Holdet som forventet. Hvis nogen vil se, hvilke distancer de skal løbe kan i kigge på mit hold længere tilbage. Skadede Bobach skal I så bare skifte ud med Søren S.

Insider Outsider>> Øv, troede lige jeg skulle til vm og at jeg var årsagen til forsinkelse, da min telefon ikke havde ringet...
 Næste 20 indlæg · Forrige 20 indlæg

 Skriv et indlæg