|
|
|
Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
|
|
|
|
| Forum |
|
|
|
Prioritering af DOF's ressourcer | Lars Jensen, OK Øst | 2001-09-27 21:08:40 |
| Hvad skal pengene bruges til? Efter Team Danmarks tilbagetog mht. financieringen af Plan 2007 må DOF jo gøre op med sig selv, hvad forbundets penge mest formålstjenligt bruges til. Hvis man vil køre hårdt på en ekstrem elitesatsning, som beskrevet i det oprindelige udkast til Plan 2007, må det nødvendigvis koste andre steder i forbundet, da erfaringen viser, at det er urealistisk at forestille sig, at DOF er i stand til skaffe den ca. halve million ekstra ved ekstern financiering. Når nu situationen skal revurderes, må man jo stille sig spørgsmålet om, hvor de største problemer ligger og hvor man får mest for de penge, der er til rådighed. Jeg mener ikke, at en ekstrem elitesatsning vil det være det mest formålstjenlige lige nu. Selv om eliten har opnået mange gode resultater i 90'erne har det jo ikke udmøntet sig i hverken medlemstilgang, sponsortilgang eller medieomtale af betydning. DOF har andre langt mere alvorlige problemer, som skal løses og som også kan løses for væsentlig mindre summer end det som en elitesatsning koster. Følgende problemer er fx yderst relevante: 1) Rekruttering af både ungdomsløbere og voksne begyndere. Alt for mange klubber i DK gør alt for lidt på dette område og på sigt bliver vi færre og færre til at klare opgaverne. Arbejdet i DOF og klubberne vil langt ud i fremtiden i al væsentlighed bygge på frivilligt arbejde, så det er vigtigt, at vi er mange medlemmer, så folk kan aflastes fra tid til anden. 2) En mere klar og overskuelig terminsliste med færre og mere standardiserede løbstyper. Ønskerne om sprintløb, der er fremkommet i en anden diskussion her på Forumet, er fx et skridt i den gale retning. Det vil medføre spredning over endnu flere løbstyper, hvor vi pt. ikke magter at arrangere de nuværende godt nok. Ligeledes er det komplet uoverskueligt for mange nye medlemmer med de mange forskellige løbstilbud. 3) Der skal der strammes op på løbsafviklingen, så man kan nå andet end et o-løb om søndagen. 4) Højere kvalitet på de vigtigste løb. Der har været for mange smuttere gennem den senere tid og det skal stoppes før det kører ind i en negativ spiral (ingen gider arrangere løb, hvis de får mange negative kommentarer bagefter). 5) Det skal være mere attraktivt at arrangere kvalitetsstævner. Forbundet må se sig om efter andre indtægtskilder end løbsafgifter - specielt er det et skråplan med de høje afgifter på de største og formodet bedste stævner a la Spring Cup, 3-dages, Skawdyst, Påskeløb etc. Det er ikke attraktivt at arrangere kvalitetsstævner, når en stor del af indtægterne går direkte i DOF's kasse via afgifter - det gør det mere end almindeligt svært at få et fornuftigt økonomisk resultat ud af alle de timers arbejde, der lægges i sådanne stævner - og vi taler virkelig om mange timers arbejde. Endvidere kan det også blive sværere og sværere at mobilisere de mange frivillige officials, hvis de må se på, at en stor del af indtægterne fra stævnet kører via DOF's kasse ud til andre aktiviteter, som de måske føler, at der ikke er det store behov for (fx en smal elitesatsning). Sagt med andre ord: det skal kunne betale sig at arrangere kvalitetsstævner - vi må væk fra den gammeldags holdning om, at klubberne ikke må tjene penge på at arrangere o-løb. Derfor er mit råd til DOF: lad nu være med at bruge al Jeres energi her i efteråret på at holde lange møder om en revision af Plan 2007 - koncentrer i stedet kræfterne om at få løst ovenstående langt vigtigere problemer. |
Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra Henrik Sandgaard, OK ØST (2001-09-30 09:46:04)
" Kære Lars V. For at starte med det sidste - hvad f..... mener du med "Bak op om Jeres sport ... Gør en indsats og lad os komme videre." ?? - Forhåbentlig da ikke at alle der ikke er enige med dig reelt ikke gør en indsats?? Der er da så vidt jeg kan se 100% opbakning mellem samtlige debatører om at vi vil sporten det bedste og mig bekendt har alle ovenfor ydet en hel del for sporten - og gør det fortsat. At ikke alle så er enige om hvordan indsatsen skal gøres for at vi får det bedste udbytte er noget andet, men lad os dog lige respektere, at der kan være forskellige syn på hvad der bedst kan gøres for at bakke op om sporten !! Konkret har jeg da personligt meget svært ved at se hvordan vi som bare nogenlunde ansvarlige ledere kan satse på alle heste uden nogen form for sikkerhedsnet. Du skriver at det nu er HB's opgave at finde pengene til planen (underforstået:som "I" så nok skal gennemføre) og så skal vi andre bare starte alle de andre ting op... For det første er det vel ikke "Jeres", HB's og vores andres særegne satsninger og opgaver jeg og andre her prøver at diskutere i tre uafhængige grupper men derimod det samlede forbunds interesser i de kommende år. Dernæst har jeg ikke opfattet nogen argumentere imod at rep-mødet var positiv overfor planen, - men vi påpeger blot at den positive holdning KUN gælder hvis økonomien er i orden. Og det er lige her hele denne diskusion opstår, for med de samtidige udmeldinger fra alle sider om at vi også skal satse på en lang række andre områder så har jeg ærligt talt meget svært ved at se hvordan det skal hænge sammen. HB har fået til opgave at komme med et bud på dette og hvis vi virkelig kan det hele så er der jo ingen der er imod en sådan samlet satsning - problemet er bare at det hele tilsyneladende bygger på mere eller mindre urealistiske forestillinger om indtægter fra sponsorer og andre glade givere. Dette har aldrig været vores stærke side - og det er jo ikke fordi der ikke har været forsøgt rundt omkring. Jeg er derfor indtil det modsatte (forhåbentlig) måtte være bevist overbevist om at vi står i et klassisk valg mellem OPprioritering af elite eller bredde (og desværre samtidig mellem NEDprioritering af bredde eller elite). For faktum lige nu er jo, at vi for at gennemføre den skrabede plan (dvs. også uden TKC'er m.v.) skal skaffe 500.000 til eliten udover hvad vi gjorde i år - penge der kun kan komme fra andre aktiviteter... Nu hører jeg ikke til dem der mener at disse ting kan adskilles fuldstændig og jeg tror vi er helt enige om at elite og bredde har brug for hinanden. MEN - TD tvinger os jo med denne "alt eller intet"-indstilling til tilskuddene til at vælge om vi vil nedprioritere det ene eller det andet - med mindre HB (der jo repræsenterer os selv) kan anvise en vej til at finde penge til det hele. Og jeg mener på lige fod med repmødet IKKE, at vi skal basere os i alt for høj grad på sponsorer o.lign. - erfaringerne fra mange andre forbund (og vores eget) viser jo at denne type af finanviering er meget usikker og det kan give endnu voldsommere problemer hvis/når disse kilder måtte tørre ud om et par år e.lign. Lad mig derfor gentage Lars J's opfordring til at komme med nogle tal fra DOF's budget med de vigtigste indtægter og udgifter så vi kan se hvad det er for omprioriteringer der er tale om - og forhåbentlig blive enige om en bæredygtig løsning for alle! " AnnullerIndlæg |
| Lars V | 2001-10-02 09:55:08 | #16 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Henrik Sandgaard, OK ØST | 2001-10-02 09:14:17 | #15 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Lars V | 2001-10-01 07:36:38 | #14 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Henrik Sandgaard, OK ØST | 2001-09-30 09:46:04 | #13 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Lars V | 2001-09-29 16:16:46 | #12 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Lars Jensen, OK Øst | 2001-09-29 11:37:31 | #11 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Lars V | 2001-09-29 09:55:47 | #10 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Lars Jensen, OK Øst | 2001-09-28 21:50:14 | #9 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Carsten Lausten | 2001-09-28 13:35:22 | #8 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Henrik Sandgaard, OK ØST | 2001-09-28 12:50:21 | #7 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Carsten Lausten | 2001-09-28 12:35:51 | #6 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Claus Carlsen Ok Øst | 2001-09-28 11:57:33 | #5 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Jakob Ødum | 2001-09-28 11:04:42 | #4 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Jens Hansen | 2001-09-28 08:50:40 | #3 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
| Lars Hanghøj, Ballerup OK | 2001-09-28 00:40:13 | #2 | svar på indlæg fra Lars Jensen, OK Øst 2001-09-27 21:08:40 | Besvar | |
|
|
|
|
|
|
|