Du svarer på indlæg fra Jørgen Kirkeby (2002-09-11 11:01:32)"Her et par teoretiske spørgsmål (og kommentarer) fra en SI-tilhænger:
- EMIT brikkernes udformning, der gør at de kun kan anvendens fra én side, gør at den enkelte løbers 'betjeningstid' pr. post er noget længere end ved SI (selvom selve den elektroniske stempling er hurtigere). Ville kaos'et ved World Cup i Idre (var det post 4) kunne være undgået, hvis man havde anvendt SI, så løberne ikke skulle danse rundt om posten for at kunne stemple?
- Havde EMIT overhovedet eksisteret i dag, hvis SportIdent havde været først på markedet? Jeg var med til at teste EMIT-systemet (eller 'Regnly RTRS' som det hed dengang) under elitens sommer-TD-center i Norge i 1994. Selvom vores begejstring for ideen med EKT samt mulighederne for udvikling af systemet ikke var til at skjule, fik brugervenlighed og elendig software nogle ganske alvorlige hug med på vejen i vores rapport. Alligevel er det endnu idag nødvendigt med 'eksperthjælp' for at afvikle visse stævner. Det samme er vist ikke tilfældet med SI.
- Den igangværende diskussion om systemets troværdighed, og dét at der til et moderne system snakkes om at blive disket på grund af 'sjusk' (jeg vil kalde det 'tvivlsomt hardware design'...), gør det ikke systemet uegnet til seriøse konkurrencer? SI har samme problem på grund af lydsignalet, men kan det ikke bare kobles fra?
- Er det muligt at snyde med EKT som det var med det traditionelle klippekort? Tjahhh, man kan jo have en 'død' brik med i lommen ved start (sådan én er man jo ejer af allerede efter 2-5 år...), sætte backup-lappen over på denne inden 1. post, bytte rundt igen efter sidstepost (eller bare aflevere backup-lappen løst med den rigtige brik i mål; 'jeg tabte den i opløbet'). Syg tankegang? Ja, men mulig, og da EKT ellers giver banelæggerne nye muligheder, ved ikke at skulle tage højde for løbernes muligheder for at snyde, kan dette risikere at blive et problem.
- Vedr. snyd: Hvad nu hvis den meget omtalte diskvalificerede 'vinder' af H19-20 (ham med de 'rigtig hurtige' stræktider) på en efterfølgende post havde mødt en løber fra samme bane (eller efter målpassage, men før aflevering af backup), havde fået lov til at sammenligne denne løbers back-up med sin egen, og derefter tilføjet et ekstra hul? (sæt sikkerhedsnålen fra brystnummeret ned i hullet, og drej den et par gange rundt i en vinkel på 45 grader...). Kunne han så diskes?
- Hvordan er EMITs back-up system egent lavet? Er det kun en fjerdedel af hullerne, der anvendes til postmarkeringer? Jeg taber backup-lappen i ca. hvert 3. løb jeg løber med EMIT (men jeg er nok også en af dem, der falder hyppigst i skoven...). Jeg finder lappen og sætter den på plads igen, -på én af de fire måder den kan vende. Jeg har endnu ikke set at løberen er forpligtiget til at vende lappen på en bestemt måde, men er det muligt i praksis at afgøre om der er de rigtige backup-huller, også hvis lappen er blevet vendt anderledes undervejs?
-Endelig havde jeg 'fornøjelsen' af at prøve EMITs nyeste brik til Tiomila (type 3?). Displayet, der ikke kan ses, da det vender ind mod håndfladen og viser ikke den rigtige oplysning (kontrolnummeret på den næste post man skal have). Godt tænkt, EMIT! Man genkendte tydeligt EMIT's kendskab til brugernes krav fra den første test i 1994...
- Hvad er egentlig kravet til en EMIT-stempling? De nye postenheder giver jo et lyssignel, men kommer dette signal før et brikken er trykket i bund (og back-up dermed er opnået)? EMITs egen beskrivelse af de store fordele ved systemet således (taget fra
http://www.emit.no/):
"When punching at a control, by placing the card on top of a control (within a few centimeters), the e-card stores the controls electronic code along with the elapsed time since start." (hm... brikken skal altså ikke til bunds for at opnå stempling...). Desuden står der:
"When a runner punches at a control, the display shows the control code/split time and a vividly scrolling vertical bar to announce that proper punching at the control has been accomplished. The runner can verify this after leaving the control without having to wait at the control for any feedback from the control (i.e. a light signal)." (Hm... man behøver altså heller ikke vente på lyssignalet...).
Hvorfor har vi i Danmark skærpede krav til en stempling i forhold til EMITs egne beskrivelser? Er det fordi vi inderst inde godt ved at systemet er fejlkonstrueret og egentlig ikke er anvendeligt til formålet?
Et længere indlæg (som sædvanligt). Men jeg kan ganske godt forstå tvivlen omkring EMIT's troværdighed og mener at DOF burde have stået fast på den beslutning man traf for nogle år siden -på baggrund af afprøvning til adskillige løb- om at EMIT ikke måtte bruges til DM'er. Hvorfor denne beslutning blev lavet om -uden yderlige test til konkurrenceløb- er mig uforståelig."