Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra Finn Arildsen (2003-08-30 09:50:00)
"I udviklingen af Condes har jeg fulgt det princip, at dimensioner af banepåtrykssymboler er de samme uanset målestok. Dvs. en cirkel har diameter 6 mm uanset om den er på 1:15.000 eller 1:10.000; afstanden mellem stregerne i "forbudt område" er den samme, osv. Dette er reglen iflg. IOFs kortnorm. Jeg tror (desværre), at Condes er det eneste program, som understøtter denne regel. Når cirklen har samme diameter uanset målestok, så vil den komme til at dække for forskellige terrængenstande i 1:10.000 og 1:15.000. Derfor har Frank og andre ret i, at udskæringerne i cirklerne bør tilpasses separat for de to målestokker. Man kan også komme ud for, at man burde tilpasse postbeskrivelsen, fordi der kan komme flere/færre genstande indenfor cirklen. Condes understøtter i høj grad, at man bruger flere målestokker. Man kan vise/printe/plotte i enhver given given målestok, og man kan se hvordan cirkler mv. ser ud i enhver målestok. Der er dog (endnu) ikke mulighed for indenfor det samme løb at gemme flere indstillinger af hvordan cirklen skæres. Det er en funktion, som jeg arbejder med, men som ikke er uden faldgruber for brugeren, og som derfor skal designes med omtanke. Noget andet er, at IOFs kortnorm faktisk giver mulighed for at cirklen kan forstørres med målestokke. Dette gælder dog kun i løb, hvor der anvendes flere målestokker, fx. 1:10.000 og 1:15.000. Personligt anser jeg dette for en forringelse for løberen i langt de fleste tilfælde. Det synes også at være forvirrende, for så bruger man 6 mm cirkler i løb, hvor 1:10.000 er eneste målestok, og 9 mm cirkler i løb, hvor der også er 1:15.000... Denne regel synes udelukkende at være indført for at tilgodese mangler i software, og jeg synes ærlig talt, det er en skam at man slækker på kvaliteten af denne grund. Hvorom alting, jeg har planer om en version 8 af Condes til næste forår, og mon ikke man vil finde de nødvendige funktioner til at styre cirkler i forskellige målestokker i den udgave. Spørgsmålet, jeg kan stille, er, om der er et udbredt ønske om at man også kan forstørre cirklerne, som beskrevet ovenfor. (Det kan være nyttigt, når man laver børnebaner -- men vil man lave disse i den samme løbsfil som de andre baner?) PS: Det kan måske have interesse, at jeg har længe haft planer om at oprette et diskussions/support-forum på Condes' hjemmeside, og at jeg håber, at det snart lykkes." AnnullerIndlæg |