|
|
|
Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
|
|
|
|
| Forum |
|
|
|
Rekruttering | JKI | 2003-08-13 07:14:42 |
| Her lokalt (Bornholm) har man opgjort, at ca. 90% af alle drenge og ca. 40% af alle piger har spillet fodbold i klub, inden de forlader folkeskolen. Hvordan er disse tal for O-løb? Jeg vil derfor påstå at enhver sammenligning med fodbold med hensyn til hvervning af nye medlemmer er ret irrelevante. På trods af vores ringe greb i ungdommen -og befolkningen generelt, så er det ikke et problem at lave et PR-arrangement i klubben og derigennem få nye til at prøve sporten. Af disse nye er det heller ikke svært at få tilfredsstillende mange til at melde sig ind i klubben ('vi har jo verdens bedste sport'), men så starter problemerne, nemlig kampen for fastholdelse! Et nyt medlem kan først kaldes enkarneret O-løber (og dermed fastholdt) når vedkommende har teknik til at gennemføre en mellemsvær bane med sikkerhed. For at nå dette stade, er det ikke nok at tilbyde deltagelse i åbne løb, vintercup, karrusselløb osv. Tilmed en ugentlig klubtræning er ikke nok. Der skal vejledes struktureret i 1-2 år, hvis man vil fastholde en større gruppe nye medlemmer. Ellers er det kun de mest stædige, der bliver. Af samme årsag har de seneste års fastholdelsesprojekter i DOF stillet krav om at de deltagende klubber skulle stille med 3-5 holdledere og 1-2 klubtrænere, hvis man ville deltage i et sådan projekt (se evt. O-Posten 4/2002). Selvfølgelig koster markedsføring og uddannelse i forbindelse med et sådan klubbaseret fastholdelsesprojekt penge til markedsføring samt uddannelse af holdledere/trænere, men millioner??? Flaskehalsen er at finde de personer i klubben, der vil ofre deres egen mulighed for at dyrke O-løb i en periode for at hjælpe de nye medlemmer igang. Modsat CKJ tror jeg derfor ikke på at markedsføring af noget så abstrakt som divisionsturneringen vil have nogen målbar effekt. Tænk bare hvis en ny O-løber spørger "Hvordan er pointreglerne?", så er langt de fleste af selv de mest rutinerede O-løbere stået af. Skulle man endelig bruge millioner til markedsføring af sporten generelt, så kunne PWT-konceptet være en vej frem: Aftale med TV/presse om massiv dækning, sponsorer, invitere eliten (ikke kun den danske, men også verdensstjerner) med ophold betalt samt startpenge. Fire bysprintløb på fire aftener (man-tir-ons-tor aften) i fire forskellige byer med efterfølgende foredrag/"mød ham/hende fra TV"-arrangementer efterfølgende på lokale skoler/gymnasier. Og SÅ skal den lokale klub være klar med PR-arrangement og fastholdelsesforløb, gerne planlagt og støttet massivt af breddekonsulenten! Men grundlaget for at kunne dette, er imidlertid at man har ofret de nødvendige ressourcer til at have en elite, der er god nok til at kunne blive brugt til markedsføringen. |
Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra Peter P. (2003-08-13 07:15:14)
"Selvom det er ubehageligt, at jki bare sådan kommer og angriber en meningsløsdiskussion, der for længst er kørt af sporet med både gode argumenter og fakta, vil jeg nu gerne tage bolden op. Også fordi jeg måske efterhånden har fundet ud af, hvad vi diskuterer: Ikke kun spørgsmålet om "for mange penge til eliten" (ellers relevant nok - jeg synes det bare ikke), men mere diskussionen om ressourceprioritering og indsatsområder generelt i DOF, og her er rekrutteringsspørgsmålet for mig at se det helt rigtige sted at starte. Jeg er ret enig med jki i, at rekrutteringsprocessens første 2 dele er omtale/markedsføring og herefter benhårdt arbejde i klubberne - med et et nok ikke helt erkendt voldsomt ressourceforbrug til følge (ikke kr. men timer). Det næste trin - og det for mig at se afgørende - er dog, at når vi endelig har fået nogle til at melde sig ind i klubberne efter veloverstået begynderintroduktion, skal der altså være nogle løb at løbe. Og det er der ikke idag - den stadigt tyndere terminsliste (for den almindelige motionist) kan dræbe effekten af ethvert introduktionsforløb øjeblikkeligt. Så det skal løses - men hvordan? En måde at få flere løb på kunne jo godt, som ckj skriver, være ved at opprioritere klubcuppen, da det jo er en fantastisk chance for nye løbere for både at komme i skoven og at lære sine klubkammerater at kende. Derudover tror jeg på regional løb, put-and-run løb og andre stævner, som ikke suger for mange ressourcer ud af klubberne - et "discount"-o-stævne skal kunne arrangeres af 5 mand alt incl. når blot fokus er på det væsentlige; kort og baner, og når den tilgængelige teknologi udnyttes til det yderste. En måde kunne f.eks. være, at kredsene investerede i en eller to "stævnevarevogne", som kan indeholde hele infrastrukturen (it, poster, telte, m.v.) til et helt mini-o-stævne. Ved mindre ressourcetræk ved arrangementer vil klubberne kunne arrangere flere løb, hvilket i sidste ende er afgørende for o-sportens fremtid." AnnullerIndlæg |
|
|
|
|
|
|
|