Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra Jørgen Kirkeby (2002-02-09 11:19:23)
" Det fremgår vist tydeligt af debatten her på siden, at der er væsentligt modstridende interesser i forhold til hvordan DM-stafet skal se ud i fremtiden. Skal turene være lange, så det er 'rigtig' mandfolkeorientering, eller skal de være korte, så flere kan deltage, og der bliver større spænding. Jeg vil gerne svare NEJ til begge dele... Formålet med DM-stafet er en intens konkurrence hvor evnen til at håndtere stress bør være afgørende. Derfor ikke lange baner. At flere klubber kan stille hold med kortere ture, og at flere kan være med i kampen om mesterskabet, er rigtigt, men det devaluerer også et mesterskab, hvis ikke det tydeligvis er de bedste, der vinder. Ydermere står vi nu ved startstregen til Plan 2007, hvor man jo taler om Kraftcentre og samling af eliten i de (stor-)klubber, der har ressourcerne til eliteudvikling. En kort stafet med få ture arbejder imod dette, da selv små klubber ved at holde på deres løbere (som de derved risikerer at stoppe i deres udvikling), kan stille konkurrencedygtige hold til DM-stafet. Jeg vil derfor være noget ukonventionel ved at komme med et anderledes forslag. For mig er antal ture (= hvor mange gode løbere en klub nødvendigvis må råde over for at være med fremme) mere afgørende end 10-20 minutter fra eller til på løbstiden, som jeg egentlig ikke tror flytter så meget. Jeg kunne f.eks. bedre acceptere 5x30 minutter end 3x60 minutter, af følgende årsager: - 5 ture giver langt bedre gaflingsmuligheder - For at være med fremme skal man have en bred elite. De mange gaflinger forventes at hægte 'hængere' af. - Det giver en meget mere livlig stafet set fra stævnepladsen, og også mere medieegnet. - det ømme punkt, der skal 'testes' hos løberne til en DM-stafet er ikke evnen til at løbe langt, men derimod evnen til at håndtere stress og abstrahere fra ydre påvirkninger. Dette er formentlig sværere på en kort intens bane, end på en længere, hvor bom kan hentes, og hvor man kan tillade sig at starte roligt for at få en rytme i sit løb. Hvis jeg skulle lave DM-stafet helt efter mit eget hoved, så ville jeg splitte det nuværende arrangement i to forskellige løb: 1) Et FM-stafet, der ligner det nuværende DM, men hvor der ikke kåres mestre i D+H21. I disse klasser afvikles der en afdeling af stafetligaen, som godt kunne være med 3x60 minutter (eller 3x80 min. forden sags skyld). 2) DM-løbet. Her løbes der kun i D+H (21), H med 5x30 min og D med 4x30 min. Fordelen ved denne opdeling er (blandt mange) at også stærke juniorer og HD35- kan løbe om DM'et uden at give afkald på en FM-medalje. DM'et vil have flere deltagende hold, på trods af at der er flere på hvert hold, og junior- og (specielt) oldboys/girlsmesterskaberne bliver ikke devalueret, fordi de bedste løber senior. Potentielle DM-deltagere kan jo med den korte vindertid komme fra HD15-60! Man kunne f.eks. afvikle DM-kort en lørdag, og så FM-stafet om søndagen, og i en anden weekend kunne det være DM-stafet om lørdagen og f.eks. midgårdsormen søndag/natten til søndag. " AnnullerIndlæg |