Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra Jørgen Kirkeby (2002-02-18 14:29:22)
" Dine eksempler (Morten) bygger alle sammen på stafetter, hvor der inden den afgørende sidstetur har været tre forholdsvis lange ture til at opbygge de nævnte forspring. Dette vil jo ikke være tilfældet i en 5x30 minutters stafet. Men lad mig kommentere eksemplerne alligevel. Eksemplet fra DM-stafet sidste år, hvor Jens Knud Maarup går i skoven med 10 min. forspring understøtter netop argumentet om at sidsteturen på en stafet med lange ture bliver en rutineopgave uden VM-stafetrelevans for vores VM-løbere: Til VM-stafet er det ikke en Jens Knud Maarup, der skal hentes, men derimod løbere af en helt anden kaliber (al respekt for Jens Knud). Til DM-stafet er der ydermere en forskel på om det er Jens Knud, der bliver jaget af Allan Mogensen og Carsten Jørgensen, eller det er Carsten eller Allan, der bliver jaget af Jens Knud. I det sidste tilfælde ligner det kedelig rutine, ikke kun for løberne selv, men også for alle vi andre, der kigger på. Så vidt jeg kan se, så betragter du (Morten) 3 minutter som et pænt forspring på en lang sidstetur, og som stort på en 30 minutters tur. Nu tror jeg generelt at det er langt sværere at skabe store huller før sidste tur på 4x30 min. end det er på de nuværende ca. 3x50 min. (eller kommende 2x60 minutter?) alene af den grund at en enkelt løbers gode eller dårlige dag får mindre betydning. Når du derfor omtaler et 3 minutters forspring på en 30 minutters sidstetur, så bør du rettelig sammenligne med 6 minutter på en nuværende lang sidstetur. I det tilfælde taler et andet forhold tydeligt for de korte ture: Når en post bommes, er størrelsen af bommet ikke afhængigt af om posten ligger på en kort eller lang bane; et 1½ minutters bom er et 1½ minutters bom, uanset banelængde. Men for løberen er der en stor forskel på at bomme 1½ minut med 3 minutter forspring på en 30 minutters bane eller at bomme 1½ minut med 6 min. forspring på en 60 minutters bane. Det første tilfælde vil generelt være langt mere stressende end det sidste. Hertil kan man rettelig hævde at der på en lang bane er flere muligheder for at bomme end på en kort. I teorien er dette da også korrekt, men praksis viser at langt de fleste bom sker på enten 1. post eller på én af de 3-5 sidste poster, hvorved betydningen at de ekstra km er minimal i forhold til bomrisikoen. Jeg må indrømme at det eneste argument jeg reelt kan se for de lange ture, er distancen i sig selv, hvilket man selvfølgelig godt kan beslutte skal være det væsentligste særpræg ved DM-stafet. Dette synes jeg bare vil være lidt fattigt, set i forhold til hvad DM-stafet kan komme til at indeholde. I alle vores andre DM-discipliner har man - bl.a. grundet oplysningene fra startlisten - muligheden for at forberede sig på de mulige situationer, der kan opstå. Hvis DM-stafet (fortsat) får lange ture, vil man i en vis udstrækning kunne disponere et løb som var det et individuelt, og derved finde ind i en rytme. Korte ture vil i højere grad skabe et unikt mesterskab med evnen til stresshåndtering som det centrale. Med 5x30 minutter vil der i højere grad kræves bredde i toppen af klubben for at kunne være med fremme end ved en 3 turs stafet, uanset længde. Det vil derfor være de bedste klubber, der vil være med fremme, hvilket også må være væsentligt i en holdkonkurrence som DM-stafet. Ydermere vil de mange ture i højere grad falde i tråd med Plan 2007, der taler om koncentration af de bedste løbere i forholdsvis få 'centre'. Dette kan tilmed lade sig gøre uden at de mere motionsprægede klubbers mulighed for at stille hold forringes. Hvis man tilmed lægger DM-stafet og 'FM-stafet' på to forskellige dage, vil man kunne se rigtig mange hold til DM-stafet. At tilrette DM-stafet efter VM-stafet mener jeg er helt uden relevans. Hertil er konkurrencesituationen alt for forskellig. " AnnullerIndlæg |