Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 
 < ! >
 Indlæg 5941 til 5960, i omvendt kronologisk rækkefølge:
Emne: condes 9 momentbaneSe alle indlæg for dette emne
Navn: ngTid: 22.11.2013 21:26
hej,
er det muligt at lave en bane, hvor kun en del af kortet er på ren kurvekort, men hvor resten er "normalt"?
Emne: Re: Træning alene?Se alle indlæg for dette emne
Navn: Trænings-abenTid: 22.11.2013 09:54
Med hensyn til Find poster, så kender jeg alle vores find vej skove ud og ind, så der er ikke så meget udfordring tilbage.

Men tak for alle de gode tips! Især terræntestruten og intervallerne. Jeg har forsøgt mig lidt med Condes, og har prøvet at fjerne en del af kortet. Hold da op, det er som at løbe i en hel ny skov! Tak for hjælpen, det er dejligt at O-snakken også kan bruges til andet end evig kritik af stævner og løbere...
Emne: Re: Træning alene?Se alle indlæg for dette emne
Navn: Far vild i DanmarkTid: 22.11.2013 08:44
Du kan også arbejde på at komme i Hall of Fame på http://www.findveji.dk/
Emne: Re: Træning alene?Se alle indlæg for dette emne
Navn: JHJTid: 22.11.2013 08:02
Træn med andre. Det sociale øger motivationen.

Din begrundelse for at træne alene var at din lille klub ikke har træningstilbud. En ide kunne være at du selv tilbød at stå for træningstilbuddet. Hvad end det er 8 km løbeture hvor i mødes fast tid+sted eller orienteringsløb med/uden udsatte poster (om du skal printe 1 kort eller 5 gør nok ikke den store forskel). Din klub vil helt sikkert bifalde øget aktivitet.
Emne: Re: Træning alene?Se alle indlæg for dette emne
Navn: TCTid: 21.11.2013 21:46
Find inspiration til o-tekniske øvelser i Trænerkataloget http://trainer.do-f.dk/ og lav dine egne træninger, eller få nogle i klubben til at lave dem til dig

Lav en terræntestrute på 1-2km, blandet sti og terræn med god kupering. Løb den hver måned 2 runder i træk, og varm op inden start og jog af. Sammenlign dine tider fra måned til måned.

Variér din træning, så du skal have minimum 1 o-teknisk træning, 1 gang intervaller og en længere tur om ugen, læg ydereligere på efter behov. Opsøg nye steder i dit nærområde, blot for at se noget andet.
Emne: Re: Træning alene?Se alle indlæg for dette emne
Navn: JKITid: 21.11.2013 20:51
Tip 1:
Et lille motivations-tip til alene-træning: Hvis du laver en almindelig O-bane, så sæt tværstreger for hver km (luftlinie) af banen. Tag mellemtider hver gang du passerer en streg. Dit 'resultat' er gennemsnits-km-tiden + den langsomste km.
Så kan du evt. sammenligne fra gang til gang.
Dette skulle kunne virke som motivation til at holde høj fart, samt at minimere bommene. Oveni vil man mentalt let komme til at dele banen op i km-stykker, hvilket gør, at træningen ikke føles så lang.

Tip 2:
Hvis du kender skoven godt, kan udfordringen øges lidt ved at placere posterne på 'ingenting', dvs. ej på en terrængenstand. Herved skal du orientere på flere af de nærmeste detaljer for at ramme så tæt på 'ingenting' som muligt.

Tip 3:
Hvis din klub har købt Condes 9, så er der nogle gode muligheder for at gøre kortet anderledes og udfordrende, idet man i Condes kan fjerne farver eller enkelte signaturer fra (Ocad?) kortet, og derved gøre det lidt mindre genkendeligt.
Emne: Re: Træning alene?Se alle indlæg for dette emne
Navn: løberenTid: 21.11.2013 20:33
et gammelt trick er 7 km linie løb i jægersborg hegn!
Emne: Re: Træning alene?Se alle indlæg for dette emne
Navn: Trænings-narkomanenTid: 21.11.2013 20:22
Løb nogle intervaller, intervaller i terræn, korte hurtige ture, korte hurtige ture i terræn, skaf nogle kort og lav træninger uden poster... Der er så mange gode muligheder, og man bliver jo lige præcis god til det man træner... Så jeg vil ikke battle på en 8 km :-)
Emne: Træning alene?Se alle indlæg for dette emne
Navn: Trænings-abenTid: 21.11.2013 19:58
Hej alle seje O-løbere.

Er der nogen som har nogen erfaring med træning alene? I min lille klub arrangeres der ikke nogle rigtige træningsløb og det er for langt, at køre en time en torsdag aften, for at deltage i de andre klubbers træning. Jeg plejer sagtens at kunne finde motivation til at tage ud og løbe en tur, men det er blevet for ensartet.

Så derfor; Er der nogen som har nogle gode træningstips? Så jeg ikke skal løbe min sædvanlige 8 km. tur 2-3 gange om ugen...

Emne: Mummitrollenes kortmaskineSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 21.11.2013 19:30
Er der ikke snart en som tester det her program på dansk cowi data?
http://routegadget.net/karttapullautin/
(Antager det cowi data vi får er en form for LIDAR? Måske skal man have noget mere råt data end standart outputtet fra cowi?)
Jeg ved ingenting om det her, men det er sgu imponerende, hvad de får ud af deres rå data, uden at gå i skoven!
Se evt mere på route gadgets facebook side:
https://www.facebook.com/pages/RouteGadget/177518995597572?fref=ts
Emne: Re: Garmin Pulsmåler/sensor blevet væk efter Jættemilen.Se alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 20.11.2013 11:46
Yes, nu virker det nye ægteskab.
Emne: Uha, dødt løbSe alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 18.11.2013 20:36
http://www.do-f.dk/nyheder/news.cgi?id=5452 - uha dødt løb. Hvordan skal det dog ikke ende.
Emne: Relevant kritik af IOFSe alle indlæg for dette emne
Navn: IOF kritikerTid: 18.11.2013 09:38
http://vinogradovcoach.blogspot.dk/2013/11/i-agree-with-dadek-novotny-critics-of.html
Emne: Re: Condes9 export til OE2003 Se alle indlæg for dette emne
Navn: FanTid: 16.11.2013 14:44
Tak for info og for et godt program!
Emne: Re: Condes9 export til OE2003 Se alle indlæg for dette emne
Navn: Finn A.Tid: 16.11.2013 14:27

I Condes 9 er der indført en masse nye funktioner, fx. sløjfer på baner og håndtering af stafethold. Forhåbenligvis funktioner, som kan gøre livet lettere for banelæggeren.

Mødet mellem banelægningsprogrammer og løbsadminstrationsprogrammer giver dog indimellem grå hår på hovedet, når man bruger den nye funktionalitet.

Overførsel af data fra et banelægningsprogram som Condes til et løbsadministrationsprogram sker i en datafil, hvor formatet er beskrevet i en standard, udarbejdet af IOF.

Brugen af et standardformat skulle i princippet betyde at alle programmer kan importere alle filer, sålænge filerne overholder standarden.
Desværre - men nok forståeligt - så laver de forskellige løbsadministrationsprogrammer deres egne, begrænsede fortolkninger af standardformatet.

Realiteten er, at de forskellige løbsadministrationssystemer ALLIGEVEL kræver forskellige slags filer.

Når ny funktionalitet indføres i Condes og data eksporteres til en IOF XML-format fil, så må man forudse, at der vil være nogle løbsadministrationsprogrammer, som ikke understøtter den nye funktionalitet.

Condes anvendes i mange lande og med mange forskellige løbsadministrationssystemer. Jeg kender ikke selv alle kombinationer, og tror heller ikke jeg ville kunne overskue alle kombinationer.

Som (nærliggende) eksempel på en inkompatibilitet kan nævnes, at en vintercup-arrangører for nylig blev ramt af ikke at kunne importere sløjfebaner i OE2003.

Der findes andre løbsadministratonsprogrammer, som godt kan importere sløjebanerne, men som så muligvis har andre begrænsninger.

Jeg vil - i det omfang det er teknisk muligt, og jeg kan overkomme det - forsøge at tilpasse, så Condes kan producere filer der kan bruges i de forskellige systemer. Dette har desværre den omkostning, at der kræves flere (muligvis kryptiske) valgmuligheder i eksportfunktionen. Det er desværre ikke befordrende for brugervenligheden.

(Jeg vil derimod nødig begrænse mulighederne for at lave nye funktioner af frygt for at ramme evt. begrænsninger i et løbsadministrationssystem.)

Jeg tror, jeg kan lave en tilpasning, så sløjfebaner kan eksporteres til OE2003. Denne tilpasning bliver ikke klar til Condes 9.0.5 (som er næste "maintenance release").
I 9.0.5 kommer der derimod en tilpasning, som omgår en begrænsning i OE20xx, hvor OE20xx tilsyneladende ikke kan håndtere "CourseId" større en 32000. Dette var en begrænsning, som ramte Jættemils-arrangørerne, fordi de havde rigtig mange baner (dog ikke flere end 32000 ;-) ), og begrænsningen burde derfor ikke kunne ramme ret mange andre.


Nu jeg har tastaturet fremme, vil jeg også godt nævne, at der i den første tid med Condes 9 - som forventeligt - er fundet og rettet en række fejl. Tak for detaljerede fejlmeldinger og undskyld ulejligheden!
Der findes helt sikkert flere fejl rundt omkring i Condes 9, som venter på at blive fundet og rettet. Jeg bestræber mig på at rette fundne fejl så hurtigt som muligt, og man må meget gerne kontakte mig (med Condes-versionsnummer, løbsfil og kortfil) hvis man skulle støde ind i noget mistænkeligt.

v.h.
Finn

Emne: Re: Men hvor bliver startlisten af...Se alle indlæg for dette emne
Navn: TJTid: 16.11.2013 09:31
Utålmodig > ja, det varer ikke længe, før I får noget at vide. Det skal lige forbi planudvalget først, så vil informationen flyde i en lind strøm. Selvom det er rimelig sikkert, er det så dumt at melde noget ud, der trods alt er en lille risiko for bliver ændret. Det samme med udtagelseskriterier - og økonomi for eliteløberne. Det er på plads, men skal lige godkendes, så inden 1. december...
Emne: Re: Garmin Pulsmåler/sensor blevet væk efter Jættemilen.Se alle indlæg for dette emne
Navn: JKITid: 16.11.2013 07:32
Man kan med Garmin Forerunner 210.
Mon ikke det også er tilfældet med mange andre modeller? Bælte og ur skal 'sættes sammen' via urets menu.
Emne: Re: Garmin Pulsmåler/sensor blevet væk efter Jættemilen.Se alle indlæg for dette emne
Navn: Tid: 15.11.2013 21:58
God ide Reibert !
& 'Tredje løber'>> kan man sætte to 'fraskilte' pulsure/sensorer sammen i et 'nyt ægteskab', for så vil mit enkemands-pulsur da gerne indgå i et nyt ægteskab ???
Emne: Re: Garmin Pulsmåler/sensor blevet væk efter Jættemilen.Se alle indlæg for dette emne
Navn: Tredje løberTid: 15.11.2013 19:31
Snup et pulsbælte fra en anden og sæt det sammen med dit ur !
Emne: Re: Find Svend FunderSe alle indlæg for dette emne
Navn: RIPTid: 15.11.2013 19:30
Funder fundet - druknet nær Jægerspris - https://www.facebook.com/groups/674939169196287/
 Næste 20 indlæg · Forrige 20 indlæg

 Skriv et indlæg