Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
Forummenu

Velkommen til Forum !

Her diskuteres orientering, på både godt og ondt. Alle indlæg har noget med orientering at gøre.
Indlæg uden orienterings-tilknytning er du velkommen at skrive under O-snak.

Start en ny tråd

Se alle tråde


Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.





Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
Forum
 
Kvaliteten af o-løbs-arrangementer
 
Carsten Dahl2001-09-21 13:30:40

Der har i år været en række uheldige A-løb, hvor kvalitetsmæssige problemer har været tæt på at overskygge det sportslige.
De uheldige omstændigheder er garanteret ikke sket med arrangørernes velvilje, men hvorfor blev de ikke opdaget og rettet i tide?
Hvis vi til stadighed afholder A- og B-løb med alvorlige fejl ved selve løbet (manglende væsentlige detaljer på kortene, forkerte banelængder, ikke vandfast tryk, forkert starttid o.s.v.), så vil løberne efterhånden blive væk. Det er derfor helt afgørende, at vi får styr på afholdelsen af løb - helst uden at give mere arbejde til arrangørerne, som har det rigelig hårdt i forvejen.

Hvordan sikrer vi, at kvaliteten af vores løb bliver højere i fremtiden?
Har du et bud?

Skriv et indlæg

Du svarer på indlæg fra Jan O (2001-10-16 11:08:48)

" Jeg har lige set at resultaterne fra DM-nat er kommet på nettet (16.10.01 kl. 13.00). "

Annuller

Navn:
E-mail:  
Indlæg

For at beskytte mod SPAM skal du indtaste lonihnaheb i feltet nedenfor:

Indlæg

Jan O2001-10-16 11:08:48 | #9
svar på indlæg fra Carsten Dahl 2001-09-21 13:30:40Besvar

Jeg har lige set at resultaterne fra DM-nat er kommet på nettet (16.10.01 kl. 13.00).

sm2001-10-14 21:42:16 | #8
svar på indlæg fra Carsten Dahl 2001-09-21 13:30:40Besvar

Hej drenge. Jeg har fået en pressemeddelelse fra arrangørerne, som jeg straks lægger på. mvh "en-tidligere-ansvarlig" netop hjemkommet fra min tidligere landsholdslederkollegas 40-års fødselsdagsweekend.

Ole Andersen2001-10-14 18:32:15 | #7
svar på indlæg fra Carsten Dahl 2001-09-21 13:30:40Besvar

"Typisk dansk" som de siger i udlandet. I hvert fald i Sverige, som vel er en slags udland! Håber ikke at den samlede danske verdenspresse sidder og leder på DOF's hjemmeside efter et resultat til morgendagens aviser. Måske har de stadig stof nok om Brian vs Mike.
Nå, men H21 blev vundet at Rene Rokkjær foran Jacob Grønnegaard og Mikkel Lund. D21 af Helene Hausner, foran Anne Konring og Tenna Nørgaard.
Og så til det seriøse. Resultatformidling og presse kan/skal naturligvis have sin plads i planlægningen af et o-løbs arrangement. Her er der tale om et DM, og med vores beslutning om at vi vil være satningsforbund i Team Danmark regi, med forsat stærk fokus på fastholdelse og udvikling af elite, så skal vi naturligvis også formidle vore resultater, ikke blot til de indviede, men også til pressen. Dette er en del af kvaliteten i et o-løbs arangement.

Chris Terkelsen2001-10-14 16:47:43 | #6
svar på indlæg fra Carsten Dahl 2001-09-21 13:30:40Besvar

PJ>> Hørt!! Bare fordi man ikke var tilstede, skal man vel ikke holdes udenfor! Og hvor er orientering.dk's ellers skarpe reporter med sin rapport fra gerningsstedet?

Pablo Jensen2001-10-14 16:30:06 | #5
svar på indlæg fra Carsten Dahl 2001-09-21 13:30:40Besvar

Typisk dansk orientering. Her et døgn efter dm-nat er der endnu ikke røget et resultat ud. Det ER jo en sport for de indvidede.

Anders Bøgevig2001-09-25 11:09:32 | #4
svar på indlæg fra Carsten Dahl 2001-09-21 13:30:40Besvar

Dogme-løb.

Måske er det ved at være tid til at fokusere på de helt centrale ting i vores sport. Kort, baner og skov. Et godt (vandfast) kort med en god bane (trykt med vandfast tryk) og en god og krævende skov, så har vi de ingredienser der skal, til for at folk kommer. Det er for mig som om der et gået ingeniør i den og alt tænkeligt høj-teknologi skal bruges ved selv til de mindste løb. Det var faktisk befriende at løbe med kontrolkort (ja, nogle husker måske disse papir lapper med firkanter på) den anden dag ved Silkeborgs Natløb. Ingen nagende tvivl om posten-enheden nu også har registreret og om elektronikken virker.

Jeg er ikke imod EKT, men jeg mener, der er vigtigere ting, der skal være på plads først. Min opfordring til løbsarrangører er derfor: giv os en god bane på et kort, der kan tåle strabadserne. Giv løberne ansvaret for at have klippene med hjem, så vil de glade o-løbere, der har fået en god oplevelse i skoven gerne bruge deres spar penge i kiosken, mens de venter på resultaterne. Og husk hvad der giver overskud ved et stævne, ikke startafgifterne, men netop kiosken!

Dogme-løb, tak.

Gert Steffensen2001-09-24 20:15:22 | #3
svar på indlæg fra Carsten Dahl 2001-09-21 13:30:40Besvar

Som instruktør i stævneledelse og medansvarlig for afholdelsen af DOF A-stævne kursus er jeg lige så bekymret som Carsten og Jan.
Herudover må jeg også erkende at jeg har lovet at gennemføre en opdatering af arrangementshåndbogen på elektronisk format. Her har det bare vist sig mere besværligt en først antaget, men der er håb forude. Jeg vil dog også påpege at en arrrangementshåndbog ikke løser problemerne idet håndbogen ikke skal være et lovskrift som skal følges slavisk, men en rækken ideer til punkter som skal overvejes. Bl.a. vil indholdet omkring EKT formentlig altid være forældet og godt for det.
Umiddelbart kan det undre at vores A-stævner ikke har stævneledelser på plads 1 år før arrangementerne - ja faktisk siger reglementet at kontrollanterne skal være udpeget min. 12 måneder før og så bør ledelsen være på plads før.
Jeg mener dette er et signal om problemet - vi er simpelthen ikke i teten med vores arrangementer men halser bagefter. Samtidig går snakken om løbsafgifter som skal holdes nede og herved tages chancer for at spare nogen få kroner.
Gode stævner kræver forberedelse, afprøvning og træning i nye procedure og valg af sikre løsninger.
EKT spare ikke tid og forenkler ikke procedurene i fasen før løbet, men det giver mulige besparelse og nye faciliteter under løbet.
Jeg kan kun opfordre kommende arrangører til at deltage i kurser da det har vist sig at vi alle kan lære nye facetter af problemområderne selvom vi føle vi ved det hele.

Jan Overgaard2001-09-24 07:37:34 | #2
svar på indlæg fra Carsten Dahl 2001-09-21 13:30:40Besvar

I sit indlæg om årets arrangements mæssigt uheldigt gennemførte A-løb, efterlyser Carsten Dahl en metode til at højne den kvaliteten. I andre "brancher" benyttes bl.a. metoder som best-practice og procedure nedskrivning. Jeg har selv i år været med til at gennemføre et A2-løb (Midgårdsormen) og var noget overrasket over materialet i arrangements hånd-bogen. Denne kunne godt trænge til en overhaling. Bogens intentioner er helt klare gode, men er bestemt ikke ajourført med henblik på at der har været en kraftig udvikling bl.a. i brugen af EKT og IT. DOF afholder kurser for årets A-stævneledere og da er da en god ide, hvis man er udpeget på et så tidligt tidspunkt, men jeg er ikke bekendt med at der foretages nogen evaluering af af de afholdte stævner. En fastholden af hvad der gik godt eller skidt kunne da meget vel benyttes som tillæg til Arrangements-Håndbogen.
Til sidst må jeg da håbe at hvis Carsten eller andre har kommentarer til Midgårdsormen 2001, at de kommer frem. Vi skal nemlig selv have en intern evaluering i næste uge.
/Jan O