Du svarer på indlæg fra Kell S. (2001-11-25 12:44:09)"Jeg har for et års tid siden lavet et tilmeldingssystem til OK Pan. Det hiver løbsdata ud fra DOFs terminsliste og lader løberen tilmelde 1-5 løbere pr. "blanket" (Der meget minder om de papirblanketter vi har - inklusive mulighed for tilmelding til kørsel, kommentarer til løbstilmelder og lign.). Tilmeldingen lægges i en database hvorfra løbstilmelderen henter en kommasepareret fil - eller laver en udskrift.
Der er altså tale om et rent "internt" redskab i klubben og systemet sender ikke data til arrangørklubben. Jeg kan dog ikke se at det ikke forholdsvist nemt kan udvides til at gøre dette også, f.eks. i det officielle IOF XML format ( se:
http://www.soenniksen.dk/iof-datastandard/ ).
Problemet er i højere grad hvordan tilmeldingen skal ind i arrangørens system, f.eks. LOEB, OLEinzel eller eTime. Her kræves det at software-udviklerne vil implementere import i det benyttede format.
Et andet problem er hvor meget det i virkeligheden bliver brugt. Det har i mange år været muligt at eksportere tilmeldingsfiler fra DOF Klub til indlæsning i LOEB. Ikke desto mindre mindes jeg kun een enkelt gang at have modtaget en diskette fra en klub med tilmeldinger på denne måde. De fleste laver en udskrift og sender den. Mht. Spring Cups erfaring, så kan en forklaring på det høje antal on-line tilmeldinger også være at der netop er så mange udenlandske klubber - her er nettet en oplagt mulighed.
Jeg er selv i øjeblikket i gang med at lave et mere generelt løbssystem til DOFs hjemmeside, så man nemmere kan vedligeholde løbsdata. Så indtil videre kan jeg ikke tilbyde andet en "moralsk støtte". But, I'll be back...
PS: Carsten S., tak for din støtte i "Øvrigt". Jeg opdagede først diskussionen da den var drejet over i ankelstøtte. Det var tydeligt at der var nogen, der ikke kunne se forskel på pærer og bananer og ikke havde gjort et forsøg på at undersøge sagerne."