Sprint - VM og DM |
Ove Gasbjerg | 2001-09-26 11:55:13 |
|
Jeg har nogle betragtninger over VM i begynderorientering. Jeg er ikke så sensibel over at høre at I skriver, at IOF ikke er i overensstemmelse med eliteløberne ang. VM i sprint (læs indlæggene i O-snak). Men reelt er det sådan, at eliteløberne formelt ikke har nogen direkte indflydelse på de beslutninger, som kongressen tager. Det har kun medlemslandene. På trods af at IOFs bestyrelse Council gik imod at indføre VM i sprint blev det enstemmigt vedtaget. Så jeg synes måske det er mere korrekt at påpege, at det er det norske - forslagsstiller - og finske forbund, der har et problem, hvis de ikke har afstemt deres elitepolitik med de aktive. Men det kan jo også tænkes, at det er et mindretal af eliteløbere i de respektive forbund, der er/var imod at indføre VM i sprint. Det er min opfattelse, at der generelt i IOF landene ikke er den store tradition for at inddrage de aktive i udformning af de respektive landes elitepolitik, specielt i de spørgsmål, som der skal tages stilling til på IOFs kongresser. Og det giver frustrationer både hos eliteløberne - og i IOF. VM for begyndere er indført og det bliver nok ikke slettet af VM programmet foreløbigt, så vi må få det bedst mulige ud af det. Jeg er af den principielle opfattelse, at det kun giver mening at have et verdensmesterskab i en disciplin, som man også har nationale konkurrencer og mesterskaber i. Derfor synes jeg også, at vi skal have sprint-konkurrencer på næste års terminsliste samt et forbundsmesterskab - og om 3 år et DIF mesterskab. Jeg mener, at PWTs arrangementer er gode PR arrangementer for o-løb, og på samme måde kunne vi vel arrangere nogle terminslisteløb samt et forbundsmesterskab. Derfor kunne det for mig at se være gavnligt at starte en debat om vi skal have sprintløb. Hvad er den sportslige udfordring? Hvordan skal de arrangeres? for alle? Et DM eller en serie? Kortmålestok og specielle signaturer? Hvordan skal en sprintbane være? osv osv. Måske får nogle af de danske "PWT veteraner" til at komme med nogle udtalelser... Mange hilsner Ove |
Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra Johan Fégar (2001-09-29 12:37:18)
" Til Lars Jensen. Sprint skal have en chance. Det har jo vist sig, at også kortdistancespecialister kan gøre sig gældende på Klassisk. Jf. Jørgen Rostrup. Så de bedste til sprint vil også være at finde i den "rigtige" orientering. Jeg er enig i, at klassen nok vil domineres af H17-20 og H21, men lad da de to klasser være åbne for alle de andre også. Hvis arrangementerne primært løber af stablen i de "tørre" perioder i terminslisten, så tager de næppe meget plads fra de eksisterende arrangementer. Hvis der er folk, der gerne vil arrangere sprint, som f.eks. de tre jyske klubber, der gjorde det i forsommeren, så skal de da have lov til det. At folk får en "forkert"/anden opfattelse af vores sport, synes jeg ikke betyder så meget. Det er alligevel sjældent, at sjælen i vores sport bliver blottet for resten af befolkningen. Så alternativet med det tilsyneladende mere TV- og publikumsvenlige sprint og parkløb er efter min mening et glimrende udstillingsvindue, der kan demonstrere nogle af kvaliteterne ved vores sport. Når interessen så er vakt, så finder man nok ud af resten i sin nye klub. Hvis du mener, at din argumentation holder, så bør et arrangement som Spring Cup, der henvender sig til den udenlandske elite, afløses af et mere nationalt sidestykke. I øjeblikket bruges der enorme ressourcer på et arrangement, hvor kun ganske få fra den danske bredde deltager. Det er heller ikke de store penge klubberne tjener, når afgifterne er betalt. Men alligevel klør arrangørerne på, fordi de er stolte af deres meget vellidte arrangement, og fordi de faktisk synes at lige præcis Spring Cup er sjovt at lave. " AnnullerIndlæg |