|
|
|
Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
|
|
|
|
| Forum |
|
|
|
Sprint - VM og DM | Ove Gasbjerg | 2001-09-26 11:55:13 |
| Jeg har nogle betragtninger over VM i begynderorientering. Jeg er ikke så sensibel over at høre at I skriver, at IOF ikke er i overensstemmelse med eliteløberne ang. VM i sprint (læs indlæggene i O-snak). Men reelt er det sådan, at eliteløberne formelt ikke har nogen direkte indflydelse på de beslutninger, som kongressen tager. Det har kun medlemslandene. På trods af at IOFs bestyrelse Council gik imod at indføre VM i sprint blev det enstemmigt vedtaget. Så jeg synes måske det er mere korrekt at påpege, at det er det norske - forslagsstiller - og finske forbund, der har et problem, hvis de ikke har afstemt deres elitepolitik med de aktive. Men det kan jo også tænkes, at det er et mindretal af eliteløbere i de respektive forbund, der er/var imod at indføre VM i sprint. Det er min opfattelse, at der generelt i IOF landene ikke er den store tradition for at inddrage de aktive i udformning af de respektive landes elitepolitik, specielt i de spørgsmål, som der skal tages stilling til på IOFs kongresser. Og det giver frustrationer både hos eliteløberne - og i IOF. VM for begyndere er indført og det bliver nok ikke slettet af VM programmet foreløbigt, så vi må få det bedst mulige ud af det. Jeg er af den principielle opfattelse, at det kun giver mening at have et verdensmesterskab i en disciplin, som man også har nationale konkurrencer og mesterskaber i. Derfor synes jeg også, at vi skal have sprint-konkurrencer på næste års terminsliste samt et forbundsmesterskab - og om 3 år et DIF mesterskab. Jeg mener, at PWTs arrangementer er gode PR arrangementer for o-løb, og på samme måde kunne vi vel arrangere nogle terminslisteløb samt et forbundsmesterskab. Derfor kunne det for mig at se være gavnligt at starte en debat om vi skal have sprintløb. Hvad er den sportslige udfordring? Hvordan skal de arrangeres? for alle? Et DM eller en serie? Kortmålestok og specielle signaturer? Hvordan skal en sprintbane være? osv osv. Måske får nogle af de danske "PWT veteraner" til at komme med nogle udtalelser... Mange hilsner Ove |
Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra Morten Fenger-Grøn (2002-05-27 10:25:49)
" Jeg er helt enig med MS i, at vi må have klare regler som konklusion på en god debat - det duer ikke, at forskellige løberes forskellige moralske grænser bliver afgørende for en o-konkurrence, og det har i øvrigt længe været en af mine (mange) kæpheste, at man ikke kan stille krav om overholdelse af almindelige adfærdsnormer til løbere, der i mange sammenhænge netop konkurrerer i at overskride de gængse adfærdsnormer - eksempelvis hvor hurtigt man kan løbe ned over et blokfelt, ned ad en trappe, gennem et brombærkrat, hvor høje klippeskrænter/mure man kan hoppe ned over etc. Hvad angår det spørgsmål Michael stiller, er jeg også principielt enig i en del: hvis et område er forbudt på kortet, så er det forbudt at løbe igennem - også selv om det virker forsvarligt. Men jeg synes der knytter sig en lang række afgørende detaljespørgsmål til dette princip: Er "olivengrønt" på kortet overhovedet forbudt område?? - Ja, vil jeg umiddelbart sige, men det fremgik IKKE af signaturforklaringen på DM-kortet fra igår endsige løbsinstruktionen (som i det hele taget var meget mangelfuld for et DM-arrangement). Man kunne fristes til at sige tværtimod, da der umiddelbart under det olivengrønne er angivet en anden signatur for "forbudt område". (Lad os antage, at det olivengrønne er og igår var forbudt.) På strækket 8-9 gik formentlig bedste vejvalg igennem et olivengrønt område, som på det smalleste sted var ca. en halv meter - og i øvrigt grusbelagt! Man kunne altså sagtens hoppe over området uden at betræde det. - Er "luftrummet over et forbudt område" også forbudt - i hvilken højde?? På første stræk igår gik bedste vejvalg via en offentlig sti, som mange løbere overså - heriblandt jeg. Jeg kom derfor til at tage en anden offentlig sti, som ikke var markeret på kortet - og løb således igennem olivengrønt på kortet. - Er det diskvalifikationsgrund?? Hvor dum har man lov at være?? Den omvendte problemstilling var også relevant ved gårsdagens DM-forsøg: Flere steder var både idealvejvalget og ligefrem poster lagt i klyngehus-lignende bebyggelser, hvor man istedet for at tegne olivengrønt ("have") havde tegnet de omliggende græsarealer som gule ("åbent kulturland"). Med en ikke overvældende detaljeringsgrad på kortet dækkede den gule farve i disse områder også mindre blomsterbede o.lign. (kæledyrsgravsteder?)omkring husene. Må disse gennemløbes hensynsløst pga kortets utilstrækkelighed - eller er vi alligevel nødt til at stille krav om, at folk tænker over, hvad de gør??? (Personligt mener jeg: ja - og jeg løb derfor udenom, og tillod mig efterfølgende omvendt at anvende kortets utilstrækkelighed til egen fordel ved at løbe igennem et sted, hvor det i praksis virkede rimeligt, selv om det ikke kunne ses af kortet. Men jeg mener som sagt, det er af afgørende betydning at få minimeret omfang og betydning af den slags personlige vurderinger.) Og videre kunne man overveje: Flere løbere kom et sted på den forkerte side af en mur/et hegn på en parkeringsplads bag et supermarked. De kunne dog sagtens hoppe over, og det kan der næppe være nogen der har ondt af - ligesom jeg ikke mener det fremgår af kortnormen, at det skulle være forbudt. Men hvilke bygninger (således var muren markeret) må man forcere på denne måde? Må man i almindelighed kravle rundt på folks hustage? Springe fra tag til tag??? Og hvordan forholder vi os i øvrigt til færdselsloven generelt, når vi løber rundt i en by uden afspærring? Det mest markante problem vil velsagtens være lyskryds. Dem var der ingen af i Kjellerup, men ved DPT i Herning gik et realistisk vejvalg faktisk gennem et lyskryds. (Personligt valgte jeg et andet vejvalg fordi der var rødt, da jeg kom.)Kan vi acceptere at afholde officielle konkurrencer, som man er nødt til at overtræde dansk lovgivning for at kunne vinde??? Og endelig: Hvad med alt det, som aldrig vil kunne markeres på et selv uendelig præcist kort, men som alligevel kræver almindelig hensyntagen - fx. hundeluftere, forvirrede fædre med klapvogne, børn på cykler uden støttefod, ballonsælgere osv. Hvilken grad af medmenneskeligt hensyn skal vi tage til dem, når vi træner, løber DPT, løber VM?? Og har vi nogen restriktioner over for løbere, som opfører sig hensynsløst og ødelægger o-sportens image?? (Jeg ved godt, at der i dette spørgsmål ikke er nogen principiel forskel på o-løb i skov og i by/park, men vil dog påstå, at det er en mere afgørende problemstilling ved 13 min's sprint i Tivoli end på DM-lang i Vrøgum/Stibjerg.) Mange flere spørgsmål skal sikkert afklares, inden vi har en flyvefærdig konkurrencedisciplin, men nu har I da lidt at diskutere, inden jeg melder mig på banen næste gang! Lad mig dog lige slutte med et andet problem i forbindelse med by/park-sprint: Er det acceptabelt, at man på startstregen ikke ved, om man skal ud at løbe 15 min på stejle lerskrænter i en bypark eller 5 km villavej? Konsekvensen igår var, at mange, jeg snakkede med, valgte asfaltsko om formiddagen og gled rundt og mistede tid på skrænterne - og derfor valgte o-sko om eftermiddagen, hvor banen helt overvejende gik på asfalt, og det vildeste indslag af terræn var 200 m græsplæne. Jeg synes det er helt uholdbart. For mig at se er der 2 problemer, vi må forsøge at løse: 1) Vi skal minimere slumpmomentet ved valg af udstyr (og efter min mening selvfølgelig også helst betydningen af udstyr i det hele taget). Jeg tror de fleste af PWT-kongerne vil give mig ret i(?), at o-sko med pigge er det i konkurrencesammenhæng "sikre valg" - det taber man sjældent ret meget tid på, men man kan risikere at tabe på alternativerne. Men dette leder mig straks til problem nr: 2) Vi skal sikre løbernes helbred bedst muligt - især naturligvis ved mindre betydningsfulde konkurrencer af træningsagtigt tilsnit. Jeg tror de fleste, der ved noget om de dele, vil give mig ret i(?), at det i forhold til skadesforebyggelse er ren galimatias at sende et helt landshold ud at løbe 4000 m asfaltsprint i pigsko - således som konsekvensen blev i går, fordi ingen på forhånd vidste, hvad der ventede. Kunne man måske forestille sig at stille krav om, at der på forhånd blev oplyst en omtrentlig procentfordeling af asfalt/sti/let terræn/kuperet terræn på idealvejvalget?? Det vil i så fald stille store krav til banelæggerens sans for, hvad der er gode vejvalg for en løber i fuld fart - men vel ikke større end man stiller i alle mulige andre sammenhænge??) " AnnullerIndlæg |
|
|
|
|
|
|
|