Sprint - VM og DM |
Ove Gasbjerg | 2001-09-26 11:55:13 |
|
Jeg har nogle betragtninger over VM i begynderorientering. Jeg er ikke så sensibel over at høre at I skriver, at IOF ikke er i overensstemmelse med eliteløberne ang. VM i sprint (læs indlæggene i O-snak). Men reelt er det sådan, at eliteløberne formelt ikke har nogen direkte indflydelse på de beslutninger, som kongressen tager. Det har kun medlemslandene. På trods af at IOFs bestyrelse Council gik imod at indføre VM i sprint blev det enstemmigt vedtaget. Så jeg synes måske det er mere korrekt at påpege, at det er det norske - forslagsstiller - og finske forbund, der har et problem, hvis de ikke har afstemt deres elitepolitik med de aktive. Men det kan jo også tænkes, at det er et mindretal af eliteløbere i de respektive forbund, der er/var imod at indføre VM i sprint. Det er min opfattelse, at der generelt i IOF landene ikke er den store tradition for at inddrage de aktive i udformning af de respektive landes elitepolitik, specielt i de spørgsmål, som der skal tages stilling til på IOFs kongresser. Og det giver frustrationer både hos eliteløberne - og i IOF. VM for begyndere er indført og det bliver nok ikke slettet af VM programmet foreløbigt, så vi må få det bedst mulige ud af det. Jeg er af den principielle opfattelse, at det kun giver mening at have et verdensmesterskab i en disciplin, som man også har nationale konkurrencer og mesterskaber i. Derfor synes jeg også, at vi skal have sprint-konkurrencer på næste års terminsliste samt et forbundsmesterskab - og om 3 år et DIF mesterskab. Jeg mener, at PWTs arrangementer er gode PR arrangementer for o-løb, og på samme måde kunne vi vel arrangere nogle terminslisteløb samt et forbundsmesterskab. Derfor kunne det for mig at se være gavnligt at starte en debat om vi skal have sprintløb. Hvad er den sportslige udfordring? Hvordan skal de arrangeres? for alle? Et DM eller en serie? Kortmålestok og specielle signaturer? Hvordan skal en sprintbane være? osv osv. Måske får nogle af de danske "PWT veteraner" til at komme med nogle udtalelser... Mange hilsner Ove |
Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra Michael Sørensen (2002-06-04 14:44:09)
" Jeg synes – sjovt nok – min analogi er bedre end din. Det er jo almen (aner-)kendt, at ikke-gennemførte stier på kortet kan være helt fine at løbe på i terrænet – ligesom man tit kan satse på, at der går gode spor under højspændingsledninger, langs indhegninger og bevoksningsgrænser samt i mere kuperede terræner også på hylder og plateauer. Den slags tilfældigheder, der opfordrer løbere til at satse, hører (desværre) med til vores sport, da kortet umuligt kan gengive alt. Disse tilfældigheder vil vi jo så vidt muligt til livs, og til de vigtigste løb benyttes jo også de nyeste og bedste kort, hvor tilfældighederne gerne skulle være minimeret. Samme argument kan du ikke bruge om vildtlommer/haver, der jo er forbudt uanset, hvor stor en sti, der går igennem – kortfejl eller ej! Jeg kan ikke lige huske det stræk, du hentyder til i Vrøgum (jeg løb det næppe – dengang havde jeg papir på, at jeg havde juniorben). Til gengæld husker jeg langstrækket på NOC-testløbet i ’99, hvor banelæggeren for at gøre et udenomsvejvalg mindre attraktivt havde valgt at gøre en vildtlomme større end, hvad ’skoven’ forlangte. Men det betød vel ikke, at man bare kunne løbe igennem, vel? Tilbage til de to stræk, du hentyder til, og som jeg har lidt forskellig indstilling til: Start-1 (prolog): Her er der klart tale om en kortfejl, idet en offentlig sti mangler på kortet. Mange løber ned ad den i den tro, at det er den på kortet angivede. På den måde reddes et tidstab for nogle – godt for dem – og bare surt for dem, der løb rigtigt, at de ikke tjente på det... 1-2 (finale): Her kan ingen, der løber over græsplænen hørende til et etagebyggeri, være i tvivl om, at de betræder olivengrønt område. Man kan måske gradbøje privat(?), men dem, der bor i denne bebyggelse, betaler helt sikkert også for at have adgang til have/græsplæne. Betyder din argumentation, at folk skal have hæk eller stakit for at man ikke må løbe i deres have? " AnnullerIndlæg |