Sprint - VM og DM |
Ove Gasbjerg | 2001-09-26 11:55:13 |
|
Jeg har nogle betragtninger over VM i begynderorientering. Jeg er ikke så sensibel over at høre at I skriver, at IOF ikke er i overensstemmelse med eliteløberne ang. VM i sprint (læs indlæggene i O-snak). Men reelt er det sådan, at eliteløberne formelt ikke har nogen direkte indflydelse på de beslutninger, som kongressen tager. Det har kun medlemslandene. På trods af at IOFs bestyrelse Council gik imod at indføre VM i sprint blev det enstemmigt vedtaget. Så jeg synes måske det er mere korrekt at påpege, at det er det norske - forslagsstiller - og finske forbund, der har et problem, hvis de ikke har afstemt deres elitepolitik med de aktive. Men det kan jo også tænkes, at det er et mindretal af eliteløbere i de respektive forbund, der er/var imod at indføre VM i sprint. Det er min opfattelse, at der generelt i IOF landene ikke er den store tradition for at inddrage de aktive i udformning af de respektive landes elitepolitik, specielt i de spørgsmål, som der skal tages stilling til på IOFs kongresser. Og det giver frustrationer både hos eliteløberne - og i IOF. VM for begyndere er indført og det bliver nok ikke slettet af VM programmet foreløbigt, så vi må få det bedst mulige ud af det. Jeg er af den principielle opfattelse, at det kun giver mening at have et verdensmesterskab i en disciplin, som man også har nationale konkurrencer og mesterskaber i. Derfor synes jeg også, at vi skal have sprint-konkurrencer på næste års terminsliste samt et forbundsmesterskab - og om 3 år et DIF mesterskab. Jeg mener, at PWTs arrangementer er gode PR arrangementer for o-løb, og på samme måde kunne vi vel arrangere nogle terminslisteløb samt et forbundsmesterskab. Derfor kunne det for mig at se være gavnligt at starte en debat om vi skal have sprintløb. Hvad er den sportslige udfordring? Hvordan skal de arrangeres? for alle? Et DM eller en serie? Kortmålestok og specielle signaturer? Hvordan skal en sprintbane være? osv osv. Måske får nogle af de danske "PWT veteraner" til at komme med nogle udtalelser... Mange hilsner Ove |
Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra Asger Jensen (2002-05-30 21:40:34)
" Svar til MFG. Jeg synes det er lidt ideelt at sammenligne orientering i skov med by orientering, idet der er en væsentlig forskel i hvert fald i Danmark: I almindelighed må du i skov løbe hvor du kan, hvorimod du i byområder kan have mange områder hvor du ikke må løbe, selv om du godt kan. Desværre er den udmærkede signatur (lodrette sorte streger) for forbudt område ikke særligt velegnet til at vise forbudte områder, specielt ikke i det vi i Danmark kalder "tæt lav bebyggelse" en bebyggelses form som er meget udbredt i de senere år, med mange stier og små grønne områder imellem. Jeg er ikke i tvivl om at i lande som Sverige, hvor der findes mange store skov/park lignende områder med spredte boligblokke, er der ingen grund til at ændre måden at tegne kort på, fordi man løber i disse områder. Men vi kan selvfølgelig bare vedtage, at man må ikke løbe i tæt lav bebyggelse, hvor løberen ikke kan skelne huse fra stier, beplatninger fra haver osv., eller banelæggeren kan selvfølgelig pakke det pågældende område ind i snitzlinger hvor man ikke må løbe. Men det kan vel ikke være meningen at en løber som har udset sig en rute, pludselig ser den spærret af en snitzling? Min pointe med kun at angive enderne af en sti, man ikke må løbe på var at give løberen et overskueligt og letlæseligt kort til i højt tempo at kunne finde vej, hvor der måtte løbes. Var stien ikke vist ville det nok skabe forvirring, men selvfølgelig, lilla krydser hen over stien, (forbudt rute ifølge normen) kunne da sikkert gøre det samme. Men du nævner faktisk selv et problem med de meget snævre forbudte områder, som du næppe møder i en skov, hvordan vil du få et sådant område vist på et kort efter gældende norm for forbudt område? Det kan være meget svært at skelne olivengrønt fra fuld grøn på meget små områder. I øvrigt arbejdes der jo allerede på forslag til en speciel norm til sprint med målestoksforhold 1:4000 eller 1:5000, så det er ikke noget jeg har fundet på. Hvis sprint efter min mening skal have nogen berettigelse må det handle om at præsentere nogle baner med udtalt vejvalgsproblematik, gerne med lange stræk, ellers bliver det jo børnebane med "hvem er hurtigst til at stemple" konkurrence. I Danmark kan et område med tæt lav bebyggelse være væsentlig mere spændende til dette end et villakvarter fra halvfjerdserne eller før. " AnnullerIndlæg |