Du svarer på indlæg fra Tage V. Andersen (2006-08-24 11:43:42)

" Et vigtigt mål for DOF må være at fastholde flere af de unge der allerede løber O-løb.

Som udgangspunkt har vi allerede fat i rigtig mange børn. Med Østkredsen som eksempel (jeg har ikke tal for de andre kredse) gælder det, at ved Skovcup i juni i år deltog 338 børn og generelt deltager der ca. 200 børn hver gang der er Børnekarruselløb. Det svarer til at vi har fat i 50-70 børn pr. årgang i 6-10 års alderen. Allerede på minikurserne for de 8-10 årige indskrænkes det til ca. 20 børn pr. årgang og ved junioralderen er vi nede på 7-8 unge pr. årgang. Så arbejdet med at fastholde børnene skal startes tidligt.

I den sammenhæng er stafetholdssammensætningen ikke den vigtigste brik, for på det tidspunkt hvor det store frafald sker (6-10 års alderen) er børnene slet ikke begyndt at løbe stafet endnu. For den aldersgruppe tror jeg løsningen hedder mere udviklingsrettede tilbud til det enkelte barn så der stadig er noget at komme efter, og at gøre det nemt for forældrene som børnene transportmæssigt og på anden måde er dybt afhængige af.

Stafetløbene begynder først rigtigt at betyde noget fra 13-14 års alderen op opefter, men der betyder de også mere og mere. Det er rigtigt, som Anna skriver, at rigtig mange ungdomsløbere synes det er sjovt at løbe stafet, som vi har det i dag. Det er bare ikke godt nok at løberne fra de klubber der er store nok til at kunne stille hold synes det er sjovt. Hovedproblemet mht. fastholdelse af løberne er hvordan de mange, der ikke kan komme ud at løbe pga. de bindinger der er med de nugældende regler, kan få en mulighed for at være med. For pigerne er det mere end halvdelen.

Som Reibert skriver, kunne det være nyttigt med en analyse af hvad de til overs blevne løber gør, men det er vanskeligt at inddrage alle dem der bare holdt op med at løbe O-løb. Og det er jo ikke kun et problem der vedrører ungdomsklasserne. Også i seniorklasserne bliver der løbere ”til overs” pga. bindingen om at man skal være fra samme klub. Det kunne man måske løse ved som Anna foreslår, at ændre reglerne som i Sverige, eller ved at arrangørerne ved lodtrækning sammensatte hold af de til overs blevne løbere, så de på den måde fik en mulighed for at komme med.

Jeg tror også selv at noget af stafetstemningen vil gå tabt, hvis man generelt går over til tomandshold i stedet for tremandshold. Men hvis man skal fastholde tremandshold og samtidig undgå frafald pga. at mange ikke kan komme ud at løbe, så må det ske på bekostning af de meget faste ”retfærdighedsprincipper” vi traditionelt samtidig håndhæver: at der ikke må være for stor aldersforskel på deltagerne, at det skal være samme køn på holdene, at man skal være fra den samme klub o.s.v.

Allerede nu må kvinder deltage i mændenes stafetter. Det sker selv på topplan. Ved herrernes VM stafet i år deltog der mindst 3 damer (2 på Rumæniens hold, 1 på Croatiens hold). Og Zsuzsa Fey, der ved individuelt Lang og Mellem løb på niveau med vores egne Anne og Signe, løb hurtigere end 14 af herrerne. Og juniorer må gerne deltage i seniorernes konkurrencer og gør det ganske godt, f.eks. Hanny Alston ved VM Sprint.

Blandt de 8-10 årige er der (ud fra Østkredsens talmateriale) næsten lige mange drenge og piger. Allerede blandt de 11-12 årige falder pigernes andel til ca. 40% og frem til junioralderen yderligere til ca. 35%. En mulighed for et mix med 2 drenge og 1 pige ville derfor for kredsen som helhed passe ganske godt, hvis man kunne slippe de meget stramme bindinger om at løberne nødvendigvis skal være fra samme klub. Og for pigernes vedkommende ville det betyde, at halvdelen af bænkevarmerne kunne komme ud at danse (= løbe O-løb).

Så jeg er enig med Anna Bobach i, at vi må prøve nye veje. "