Du svarer på indlæg fra Mads Ingvardsen (2004-06-21 11:14:07)" Opråb om Helikopter syn i en ulvetid!
Har som så mange andre læst diverse indlæg på o-snak, og er ikke imponeret over den tone der indimellem bliver ført. Har gået og haft tanker om et helikopterindlæg på
orientering.dk længe, og blev af inspireret af de mange unødvendige indlæg.
Engang imellem må man se det hele lidt for oven, hvilket jeg mener alle ansvarlige i dansk orientering bør gøre.
Dette indlæg er ikke kritik af baner, økonomi eller eliteløberens slatne holdning, men mere tænkt som en snusfornuftig betragtning omkring et punkt der har min interesse, orienteringsløb. Baggrunden er hverken SWOT analyser eller indgående kendskab til DOF’s økonomi, men blot mine tanker og refleksioner om et skib i havsnød.
Engang imellem bør man læne sig tilbage og spørge sig selv; hvad er meningen med dette ? Jeg spørger så: hvad er meningen med DOF ? Jeg finder svaret i DOF vedtægterne Stk 2., som jeg i øvrigt tidligere har refereret til.
2. Formål
2.1
Forbundets formål er som bindeled mellem danske orienteringsklubber at fremme interessen for og udviklingen af orienteringsidrætten i Danmark og at lede dennes repræsentation i udlandet.
Når dette er slået fast, så kan man igen spørge:
Er det dette vi vil ?, og dernæst
Er det dette vi gør ?
Vi er en virksomhed med et stigende omsætning/forbrug/budget, og dette er mig bekendt steget markant igennem de seneste 15 år. Flere millioner ryger hvert år igennem forbundet, og det er for så vidt meget fint, hvis ikke det var fordi forretningen kørte (mig bekendt) med en underskud.
Men når man øger udgifterne til noget, så finder jeg det naturligt at se om produktiviteten ligeledes følger med. Jeg kan umiddelbart se flere måder at regne på, men disse tre giver for mig umiddelbart mening i forhold til Formåls §:
- antal starter
- internationale resultater (eliten)
- medlemstal
Disse tre produktivitetsmål er mig bekendt nedadgående, uagtet at PLAN 2007 forhåbentlig sætter gang i internationale resultater.
Men dette er bare ikke nok. Når jeg gransker resultaterlister i funktionen af juniorlandstræner, ser jeg en farlig tendens:
- Færre løbere i 13-16 års alderen
- Markant nedgang i starter fra H/D 15-16 til H/D 17-18
Dette er urovækkende set fra en landstræner, da råmaterialet måske forsvinder. Jeg vil altid plædere for at eliten vokser ud af bredden, hvorfor vi bliver nød til at have denne bredde allerede i ungdomsrækkerne. Dette af flere grunde:
1) Større bredde = større konkurrence = mere elite
2) Større bredde = flere o-folk= flere til at bringe sporten videre
3) Større bredde = flere sociale fællesskaber i kulturen, så det ikke handler om blot at være med, eller ikke være med.
Altså: kort opsummering: Vi bruger flere penge, produktiviteten falder og jeg plædere for øget fokus på ungdommen.
Hvad så ?: Virksomheden DOF bliver nød til at fremtidssikre sig selv for at overleve i konkurrencen mellem alle de tilbud der ellers findes. Men først må vi stille os det spørgsmål om vi er interesseret i at overleve ? Ja!, mener jeg.
Den økonomiske kage skal diskuteres, det bliver vi nød til. Det er sikkert for mange et ømt punkt, men det bliver vi simpelthen nød til, hvis vi ønsker at der skal tages hånd om de ovennævnte produktivitetsmangler. Der skal i gangsættes en diskussion (HB ?), hvis fokus er at markere ændringer og visioner i en langsigtet planlægning. I 2007 har vi forhåbentligt fået en medalje i seniorrækken, men der er stadig faldende starter i ungdomsrækkerne, såfremt der ikke gøres en aktiv indsats.
Vi skal lave vores produkt om, således at det passer til målgruppen; hvilket må og skal være ungdommen (10-18 år). Samtidig med at vi har eliteplaner formuleret i PLAN 2007, så skal vi have rekrutterings og talentudviklingsplaner, gerne med navnet PLAN 2020. Gør vi ikke dette, så acceptere vi den faldende produktivitet og den økonomiske udvikling, velvidende at der ikke er sammenhæng.
Jeg tror det er ved at være på tide med nedsættelsen af et udvalg der fordomsfrit og uden tanke på konsoliderede og traditionelle tanker i organisationen spørger sig selv: hvad vil vi ? hvor vil vi hen ? hvordan kommer vi derhen ? Intet skal være helligt, hverken eliten, ungdommen eller alderdommen. Fokus skal være at skabe det bedste grundlag for opfyldelse af formålet med DOF, som beskrevet i indledningen.
Udvalget skal bestå at folk der tør søsætte utraditionelle tanker – og gøre det der skal til.
Sporten er fantastisk, skoven er grøn og der er masser af drive og energi i de folk der gang på gang er med til at skabe livet i forbundet, og alt det skal der fortsat være.
Indlægget er tiltænkt som en refleksionsramme omkring vores formålsparagraf, og håber det kan være en inspirationskilde til fremtidens diskussioner.
De bedste hilsner
Mads Ingvardsen "