Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra lvj (2002-03-11 08:16:37)
" Til Björn: Der er jo korrekt hvad du skriver om længder mv. men det kræver lige nogle yderligere kommentarer for at få det komplette billede: Stafetten: Den er både skåret ned fra 4 til 3 ture og samtidig skåret ned i længde på de enkelte ture. Det er ganske rigtig at det betyder at der er flere, som vil kunne hænge på hele vejen rundt, så det hele afgøres i en spurt. Det glæde for pressen, men får vi de rigtige vindere og ikke bare nogen der har hængt de første par ture og har heldet til sidst? Det er efter min mening vigtigst at finde de rigtige vindere, derefter skal man arbejde hårdt på at sælge varen til pressen med et spændende oplæg. Games-distancen/middeldistance (tidligere kortdistance): Dette ønsker IOF ifølge deres oplysninger skal være hoveddistancen, da det er den man satser på som en mulighed til Olympiaden. Det er da OK, at denne er blevet 10 min længere, men jeg ville være meget ked af at det skulle være "hoveddistancen", som for mig altid vil være den klassiske distance. Men ellers OK, lad bare denne distance blive tilpasset medierne. Klassisk distance: En af de ting, som generer mig mest er at startintervallet på den klassiske distance sættes ned fra 3 min til 1-2 min, og det endda diskuteres om der skal være fælles start. Dette vil ødelægge denne distance, som jeg mener skal være der, hvor løberne skal have lov til at vise, hvem der er bedst, og hvor der skal tages mindre hensyn til medierne. VM hvert år: Dette er indført for at få mest mulig pressedækning. Jeg tror, at det er en dårlig ide af følgende årsager: - næsten ingen forbund har råd til disse kraftige ekstraudgifter (se blot DOF økonomiske problemer) - programmet for de bedste bliver så voldsomt, at det kun er for professionelle med de ulemper det indebærer Til Jørgen: Dit program er spændende, men vil kræve flere løbere i truppen - og dermed igen endnu højere udgifter. Kombineret med VM hvert år vil det blive meget svært at finde økonomien til dette " AnnullerIndlæg |