Du svarer på indlæg fra Jørgen Kirkeby (2002-03-12 09:35:09)

" Björn: Tak for henvisningen til 'O-Zine' som gave en god uddybende forklaring.

Der er flere gode ting i den ny struktur, bl.a. kan det faste -og begrænsede- program med 2 World Cup dele/uger og WOC være en fordel, da det giver et fast holdepunkt både indadtil og udadtil.
At opdele kvalifikation på nationspladser og personlige pladser virker også som en god ting, dog synes jeg ikke at ideen med mulig kvalifikation i ugen op til WOC er så god. De løbere, der endnu ikke har kvalificeret sig til WOC vil selvfølgelig fokusere på kvalifikationen, hvorved forberedelserne til selve WOC kan blive sekundære (og det bliver vel heller ikke billigt for de involverede lande, da der vel skal deltage nogle flere løbere i kvalifikationen end de, der ender med at blive udtaget). Så hellere lægge regionale kvalifikationsløb i god tid før WOC, så også de 'sekundært' kvalificerede løbere kan forberede sig til selve WOC.

Omkring EEP Groups oplæg til banelængder til WOC, så kan det på papiret se ud som om at der omtrent holdes status quo (kortdist. forlænges med 5-10 minutter og kaldes 'Games', klassisk forlænges med 5-10 min. og kaldes 'Long', mens stafetten til gengæld afkortes tilsvarende).

Til gengæld vil jeg mene at der i forhold til sportens kerneværdier og sportslige selvopfattelse, er sket en mærkbar forringelse i oplægget.
P.t. er den klassiske distance på ca. 90 minutter sportens 'kongedistance'. I EEP-oplægget er det 'Games'-distancen på 30-35 minutter, der skal være den primære. Det kalder jeg en afkortning på næsten en time af O-sportens primære mesterskab, hvorved deltagerens evne til at kunne disponere både teknik og fysik på en individuel gennemført bane skubbes i baggrunden. Samtidigt forringes banelæggerens muligheder for at teste løbernes evner inden for de forskellige tekniske aspekter. F.eks. kan/bør et godt langstræk være uoverskueligt med et net af forskelligartede vejvalgsmuligheder, hvilket netop længden på strækket er medvirkende til at skabe. Da løberne evner til at analysere, vælge og gennemføre et langstræk dårligt kan testes på bare ét stræk på en bane, og da et langstræk typisk har en varighed på over 10 minutter, må konklusionen være, at der ikke er plads til en så sportsligt afgørende 'test' af løberne som langstrækket nu engang er, på den ny 'kongedistance' Games. Dét er efter min mening at give køb på sportens primære indhold.

Ganske vist er der så 'Long' distancence, der åbner mulighed for 'klassisk' banelægning. Men i EEP-oplægget er det dels en sekundær distance i forhold til 'Games' og dels gøres dagens normaldistance nu til noget af mere 'ekstrem' karakter.

For at sætte det lidt på spidsen, så kan man sige at EEP-oplægget har taget kortdistancen af programmet, afkortet den klassiske distance med næsten en time, og så indført langdistancen på WOC-programmet, men i en version, der er afkortet 45-60 minutter i forhold til langdistancemesterskaberne i ihvertfald de nordiske lande. Jeg kan godt forstå hvis indtrykket er at distancerne er skåret væsentligt ned.

Formålet skulle være at skaffe større medieinteresse og forøge muligheden for at komme med til OL.
Her mener jeg imidlertid at det er vigtigst primært at tilgodese sportens egne behov, og derefter gøre mere ud af at sælge produkterne, og dét på deres indhold, ikke ved at give vores discipliner 'medieegnede' navne. Alt andet kan hurtigt give et falsk indtryk, og dét sælger ikke.

Det er OK at stafetten er kortet ned i tid pr. tur, da det fremmer stafettens egenart, stresshåndtering (jf. diskussionen om DM-stafet her på siden). Til gengæld bør der være flere ture, sportsligt set helst 5 ture, men praktisk/økonomisk kan 4 ture også accepteres. 3 er for lidt, da resultatet kan blive for tilfældigt.
EEP-oplægget taler om at skabe tætte afgørelser hvor flere hold kan være med. Hvorfor så ikke nøjes med to ture...
Skal der skabes interesse op O-løb, må det vigtigste være at det er de rigtige, der vinder, hvilket jeg mener vi giver køb på ved at lade WOC-stafetten være 3x30 minutter (eller 3x60 min. for den sags skyld). Flere ture giver en mere holdpræget konkurrence, og dermed større holdansvar/forpligtigelse, hvilket også øger stresspåvirkningen.

Lars: At mit oplæg stiller krav om flere løbere fra hvert land, er muligvis korrekt, hvilket et kompromis med en 4x30 min. stafet kan gøre lidt ved. At WOC afholdes hvert år burde give bedre mediedækning, og dermed bedre sponsormuligheder (det er ihvertfald formålet).
Endelig, så kan der også ligge en politisk overvejelse: Til WOC, vores mest præstigefyldte mesterskab, er det bedst at tilpasse (udvande?) programmet så alle lande kan deltage, eller er det vigtigere at konkurrere i (og vise) sportens meget forskellige og på hvert sin måde krævende løbsformer? Jeg mener selvfølgelig det sidste. Hvis WOC er en succes og tilmed får medietække, så skal selv de små lande nok prioritere at være med, hvis de har nogle løbere, der kan skabe resultater.

Til sammenligning prioriterer mange klubber deltagelsen i f.eks. Tiomila ganske højt, på trods af at de for færre resourcer kunne have deltaget i flere mindre stafetter med større sportsligt og O-oplevelsesmæssigt udbytte. "