Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra Morten Fenger-Grøn (2002-04-18 10:54:15)
" Hørt! Som forhåbentlig både tidligere og kommende eliteaktiv vil jeg gerne give min fulde personlige støtte til dit indlæg, Lars. Samtidig vil jeg også gerne tilføje en kommentar af mere almen karakter i min egenskab af løberrepræsentant (vel vidende, at det skal gøres med forsigtighed, da mit mandat til den slags langt fra er særligt veldefineret): Du berører i dit indlæg mere eller mindre eksplicit en række problemstillinger omkring o-sportens aktuelle og fremtidige udvikling, som kan ses fra flere sider - og som der i overensstemmelse hermed også er delte meninger om blandt de eliteaktive. - Eksempelvis i hvilket omfang specialisering er mulig og/eller hensigtsmæssig. Men du rammer også nogle punkter, hvor jeg mener at kunne sige, at du nyder ganske udbredt opbakning i løbergruppen. Det gælder fx. "ukrænkeligheden" af den klassiske distance (eller hvad vi skal vælge at kalde den!). Og i forlængelse heraf at det er synd, hvis bestræbelserne på at give o-sporten bedre mediedækning koncentrerer sig for meget om introduktionen af nyskabelser (nye discipliner fx) istedet for at markedsføre de basale karakteristika ved o-sporten, som vi selv oprindelig faldt for. (Jeg er helt enig i, at den med den rette vinkel har meget af det "adventure"-præg, som tilsyneladende er voldsomt medieegnet for tiden.) Men jeg kan vist også med rimelighed sige, at det er en meget udbredt følelse i elitegrupperne, at det er uhyre vanskeligt som eliteløber at påvirke tingenes tilstand. Ikke så meget fordi vi ikke bliver hørt, men fordi det kræver et stort organisatorisk engagement at skabe udvikling i overensstemmelse med en holdning. Og da eliteløbere jo altså er karakteriseret ved, at de "spilder" en altoverskyggende del af deres tid med træning, rejser og alt det andet, man kan læse om i O-posten, er det sjældent muligt tillige at allokere rescourser til en overordnet organisatorisk indsats for den sport, som jo trods alt ikke udgør vores levevej. Dette være ikke sagt for at ignorere, at mange eliteløbere faktisk gør et over gennemsnitligt stykke arbejde i forbindelse med banelægning, ungdomstræning, kredsungdomskurser og lignende opgaver, som går godt i spænd med det liv, vi i øvrigt lever. Men derimod for (på løbergruppens vegne) at give min kraftigste opfordring til alle der har mod på det, om at give en hånd med i såvel diskussionen om som udviklingen af nye konkurrenceprogrammer, løbsformer, mediekoncepter etc. etc. både nationalt og internationalt. Vi i eliten er IKKE ligeglade - vi er bare lige ude at træne ...! En stor tak til dig, Lars, for dit indlæg - håber der kommer mere fra den kant, vi ved du er en mand med engagementet til at sætte ting i værk! Og så håber jeg/vi også, at andre vil tage handsken op. " AnnullerIndlæg |