Skriv et indlæg |
Du svarer på indlæg fra lvj (2002-06-13 12:19:43)
" Til Ove's indlæg Det er jo svært at blive uenige om at vi skal give vores topløbere de bedste udviklingsmuligheder, og at de selvfølgelig er nødt til at træne de discipliner, som der er VM i. Du beskriver de 4 nuværende discipliner, som om det er dem der gælder fremover. Det er muligt, men hvis nogen for 10 år siden havde påstået det ville de næppe være blevet troet, og derfor er det vel mere end sandsynligt at udviklingen ikke er slut. Derfor synes jeg at det er vigtigt at diskutere ulemper og kvaliteter i de ny/nyere løbsformer kontra de tidligere og evt. kommende med det formål at gøre det bedre og ikke blot acceptere noget, som man ikke mener er godt nok. Det betyder ikke nødvendigvis at man mener, at disse discipliner ikke skal findes, men at der enten er uløste problemer med fairnes eller andet, som bør diskuteres og ændres. F.eks. sprint. Jeg synes, at sprint absolut har en funktion (derfor har vi arrangeret PWT og derfor er vi medarrangør af Copenhagen City Cup) men jeg er stadig meget kritisk overfor disciplinen i dens nuværende form som et VM (eller DM for den sags skyld). Jeg har til dato ikke set et løb af denne type, som ikke påvirkes (tilfældigt eller bevidst) af udefra kommende ting (trafik, personer, tilråb osv.) som kan have væsentlig indflydelse på resultatet, som dermed ikke er fair. Dette udelukker selvfølgelig ikke at man kan løse disse problemer ved at udvikle disciplinen men for mig vil det være afgørende at det er en fuldt ud fair konkurrence. Mht. den klassiske distance, så synes jeg det er vigtigt, at den til WOC/WC i al væsentlighed får lov til at beholde sig oprindelige form. Ikke af nostalgiske årsager, men fordi jeg mener at det er bedst for sporten. Til gengæld synes jeg at IOF burde bruge mange flere ressourcer på at udvikle PR-delen (GPS osv.) så vores sport præsenteres bedre. " AnnullerIndlæg |